Denne blog er tænkt som inspiration til undervisning i skolen. Især med ønsket om at kunne lave forløb med brug af bl.a it og bevægelse på en enkel og nem måde.
I dag fik jeg lagt sidste hånd på teamets sommerferiegave til 3.A. En tradition som jeg først startede med sidste år inspireret af edu21.
I år kom gaven til at bestå af følgende ting. Et sommerferiepas med håb om at få læst i sommerferien. En flyer med kommunebibliotekernes sommerevent, hvor børn kan læse bøger og vinde præmier. En qr-kode til siden gratis bøger, hvor eleverne kan læse på mobil eller Ipad. Et par bogmærker, som de kan farvelægge (fundet på en amerikansk hjemmeside). . Kridt til sjov på vejen, skolekridt til maven og til sidst sæbebobler.
Nu står de så fint og venter på sidste skoledag:)
Sidste år lavede jeg en læse-bingoplade til mine elevers sommerferie.
I år har jeg kastet mig ud i et tilsvarende projekt men med en lidt anden vinkel på.
Igen har jeg fundet inspiration på to amerikanske hjemmesider. Den første ide var at lave et læsepas til sommerferien. Se siden HER
Den anden ide var en flyer med ideer til eleverne om hvordan de kunne læse i sommerferien. Lidt mere med fokus på hvad de læste istedet for hvor de læste. Se siden HER
Jeg har mikset de to ideer sammen med en snak jeg havde med min gode kollega Malene, der supplerede med genretekster som brochurer, plakater, undertekster osv.
Det er endt med et rødt pas fyldt med sider som eleverne kan udfylde i sommerferien.
For- og bagside er lavet i sit eget worddokument og indhold i et anden worddokument.
Jeg har så printet alle sider ud og indscannet dem som en samlet pdf. Herefter kan jeg printe passet ud i brochureformat på skolens kopimaskine. Passet klipses sammen og skæres til.
I dag fik jeg prøvet to dansk-spil/lege af i skolegården.
Først lavede vi vendespil med sammensatte ord. Eleverne havde i forrige uge lavet en opgave, hvor de selv skulle lave sammensatte ord. De ord havde jeg forstørret og lamineret.
20 kegler blev placeret i skolegården med et kort under.
Klassen blev delt i fire grupper. hver gruppe løb to mand ud og hver elev kiggede under hver sin kegle. De sagde ordet og fandt ud af om ordet var sammensat.
Var det IKKE sammensat, skulle de lade ordet blive under keglen. Var ordet sammensat havde de fået et stik, som de kunne tage med tilbage til gruppen. Nu blev to nye fra gruppen sendt afsted.
Bagefter havde vi gang i en dansk-leg fra Sæt skolen i bevægelse. Den hedder Fyld din plade.
Det går ud på at finde enten synonymer eller antonymer/eller begge dele.
Ordene er gemt under keglerne og eleverne arbejder sammen med en makker om at finde de ord, der hører til deres bankoplade. Find den HER
Blæsevejr gør det lidt besværligt:) Kortene havde det med at flyve lidt væk fra keglen til tider.
Jeg faldt over Facebooksiden Foldebøger i undervisningen, hvor to lærere fra Bernadotteskolen på Sjællland, viser og fortæller om deres arbejde med foldebøger.
Jeg blev noget småforelsket, da jeg gik ind og så nogle af de videoer, som de har lagt ud.
Da jeg ikke kan vente til august, hvor de kommer til Silkeborg med kursus, er jeg gået i gang med at teste nogle af tingene og arbejde videre på dem med henblik på at bruge eleverne materialer til nyt undervisningsmateriale.
I Ugeskema har eleverne lavet små foldebøger med sammensatte ord. (Ide taget fra Facebooksiden)
Ordene har jeg forstørret på kopimaskinen og lamineret, så jeg nu har 2 sæt med 40 kort af 20 sammensatte ord.
De skal bruges til et udendørs vendespil.
De er lidt svære at se.. Men I kan nok danne jer et indtryk
Vendespil i skolegården eller på en grøn græsplæne:
20 kegler stilles op i 5x4 rækker. Under hver kegle er der et kort.
Eleverne deles i 4 grupper. Hver gruppe sender to elever afsted af gangen. Hver elev kigger under en kegle og siger sit ord højt. Hvis de to ord kan bruges som et sammensat ord, tager de de to kort med tilbage og gruppen har fået et stik. De kegler, hvor de har taget et kort fra lægges ned, for at markere at keglen ikke mere er i spil.
Efter at klassen havde arbejdet med Theas læseteaterstykke, var der flere elever, der også ville skrive.
Til de to første makkerpar lavede jeg følgende oplæg til:
Min oprindelige ide var at skære ned på opgaverne og pludselig var jeg i gang med at lave ekstra. Så næste tiltag var at lave en fælles brainstorm med klassen, hvor eleverne selv kom med ideer til læseteaterstykker.
Her brugte jeg programmet Padlet fra Skoletube. På Skoletube havde jeg oprettet en klassekanal, hvor min Padlet til opgaven lå tilgængelig for eleverne. På Skoletube åbnede de kanalen og gik ind på Padletten. Nu var det muligt for tomandsgrupperne at oprette et opslag. Hvert opslag skulle rumme én ide, fire roller, hvor den ene rolle var en oplæser. Samt en kort beskrivelse af, hvad stykket skulle handle om.
Nogle grupper misforstod og lavede lange lister med ideer til et emne. Men skidt med det. Padletten skal fra nu af være det sted eleverne finder ideen til et læseteaterstykke. Når en ide er valgt, skrives der i opslaget at emnet er taget og der lægges et link ind til det færdige stykke. Det er planen:)
En af mine piger havde brug for en udfordring. Jeg besluttede derfor at hun skulle producere/skrive klassens næste læseteaterstykke.
Klassen abonnerer på Kids News og her fandt jeg et læserbrev fra en dreng, der var forelsket i en fra sin klasse. Min elev fik opgaven at læse læserbrevet og brevkassens svar til denne dreng.
Herefter skulle hun skrive et læseteaterstykke, hvor drengen prøvede at følge et af de råd, som han havde fået. Der skulle være fire roller i stykket. Stykket blev skrevet i Google Drev og delt med mig. Jeg rettede stavefejl bagefter.
Her er hendes læseteaterstykke, som hendes klassekammerater, skulle arbejde med ugen efter.
Jeg har fat i noget her, for mange af eleverne bød ind og ville gerne lave nye manuskripter. De bliver sat sammen i tomandsgrupper. I første omgang redigerer jeg ikke i stykkerne. Men på sigt vil jeg gerne have klassen til at komme med respons til forfatterne om hvordan de kan gøre stykket bedre.
3.A og klasselæreren glæder sig. Vi skal have ny elev....
På min skole samles klasselærerne fra en årgang sammen med den pædagogiske leder, når vi skal finde ud af i hvilken klasse eleven skal starte i. Hvis skolen har modtaget papirer på vedkommende, er disse videresendt til årgangens lærere, så vi er forberedt bedst muligt inden mødet.
Jeg oplever nogle konstruktive møder, hvor der bydes ind og diskuteres. Man kan ikke kun se på antal af elever i en klasse, når der skal fordeles nye børn. Nogle klasser kan have brug for ro, da der måske er udfordringer af forskellig slags.
Kan vi ikke blive enige, går vores pædagogiske leder ind og tager en beslutning.
Denne gang er det min klasse, der skal have en ny klassekammerat. Det er første gang at klassen skal modtage en ny elev. Derfor var nyheden STOR, da jeg annoncerede at vi efter vinterferien ville blive en mere.
Vi skal have en dreng, der oprindelig kommer fra Kina. Det er nyt for eleverne og jeg har heller ikke før prøvet at have et barn fra Kina. Både børn og klasselærer er derfor ekstra spændte og glæder sig.
Hvordan modtager man en ny elev?
De tidligere gange, hvor mine klasser har fået nye klassekammerater, har jeg inddraget eleverne i arbejdet. Det har jeg også gjort denne gang.
Først fik klassen at vide at vi skulle have ny elev. Vi snakkede om at det måske var en god ide at han fik lov til at sidde ved et gruppebord, hvor der kun sad drenge, så han kunne lære drengene i klassen hurtigere at kende.
Dagen efter satte jeg gruppebordene i gang med følgende opgave:
Først fik hver elev en tænkepause på et minut, hvor de skulle sidde og tænke over hvilke drenge i klassen, der ville være gode til at tage imod en ny elev.
Bagefter lavede de en fortælle-runde i bordgruppen, hvor alle elever fortalte resten af gruppen om hvilke tre drenge, de ville vælge og hvorfor. For nogle var det lidt svært at sætte ord på hvorfor.
Jeg havde kun en regel og det var at man ikke måtte foreslå sig selv.
Hver bordgruppe skulle herefter blive enige om hvilke tre drenge, de mente ville være enten gode bordmakkere eller gode frikvartersmakkere.
De tre bud blev skrevet op på tavlen og efterhånden som de forskellige grupper bød ind, tegnede der sig et mønster. De tre drenge, der fik flest stemmer fik bord-tjansen og de to næste drenge skulle være sammen med den nye elev i alle frikvartererne.
En god proces, hvor der var tænkt tanker om hvem, der var bedst egnet.
De udvalgte drenge og deres opgaver
Men klassen ville mere end det. Derfor har en af pigerne påtaget sig den opgave at bage muffins til hans første dag. Vi har endda haft diskussioner om det skule være glasur eller topping på og hvordan hun skulle skrive tekst på kagerne.
Samtidig inviterer jeg altid de nye forældre til et introduktionsmøde med mig. Denne gang har jeg en pædagog fra skolens SFO med. Hun er nemlig kineser og kan agere tolk til mødet. Hvor heldig kan man være?
Mødet afholdes i klassen, så forældrene får set, det lokale, deres barn skal være i. Jeg fortæller om det daglige arbejde og om hvordan vi samarbejder med forældrene. De bliver vist lidt rundt på skolen og kommer også over i den SFO-afdeling, hvor klassen hører til.
Jeg har god erfaring med disse møder med nye forældre. De får sat ansigt på mig som klasselærer og har mulighed for at stille alle de spørgsmål, der har brug for. De får sat nogle billeder pånethinden af skolen og dens daglige virke. Den time, som jeg bruger til det er givet godt ud.
I ugeplanen til forældrene har jeg skrevet om den nye elev og samtidig opfordret drengeforældrene til at gøre en ekstra indsats med at få den nye dreng med hjem på besøg.
Endelig kom de ventede mobilholdere til min klasse og paralleklassen.
Plastickasse med låg og håndtag, så kassen kan tages med
Fiberkasse med inddeling. Navne i rummene, så elever har deres faste rum
Mine elever var hurtige til at få indviet kassen. De fik lov til selv at bestemme hvilket rum, der skulle være deres. Vi satte en label på med deres navn. jeg er især glad for at mobilerne kan være i kassen uden at ligge oven i hinanden. På den måde viser vi også eleverne at vi gerne vil passe godt på deres ting. Samtidig er det nemt at se hvem, der mangler at få eller aflevere sin mobil. Kassen passer perfekt ind i vores klasseskab i klassen.
Eleverne afleverer deres mobiler om morgenen. Mobilerne står låst inde i skabet hele dagen (med undtagelse, hvis de skal bruge den i undervisningen). Mobiler bliver udleveret når skoledagen er slut. Det fungerer godt. Jeg var lang tid om at komme til den beslutning om at inddrage mobilerne. Men oplevede at mobilerne fyldte mere og mere hos eleverne og at de havde svært ved at lægge dem fra sig. Trods utallige klassesnakke om mobilbrug i skolen, ændrede mønsteret sig den forkerte vej.
Både elever og lærer i 3.A og glæder os til på fredag.
Her skal vi nemlig på besøg i Kattegatcentret og sove med hajer. Klassen har tjent penge ved at sælge pakkekalendere til familierne og ALLE børn skal med fra klassen.
Jeg kan mærke på eleverne at det betyder noget, at de selv har samlet pengene sammen. De har gjort en ekstra indsats.
Jeg har været afsted to gange tidligere med mine gamle klasser. Og det er suverænt noget af det bedste arrangement, hvor vi er på tur sammen som klasse, som jeg har prøvet.
Fem forældre er med på turen. Så vi har biler nok til at have alle eleverne med.
Jeg har gennem mange år haft et kryds-system i mine klasser.
På tavlen har vi haft en firkant, hvor eleverne kunne samle krydser. Et kryds skal eleven gøre sig fortjent til, når vedkommende yder en ekstra indsats. Man kan være ekstra hjælpsom eller yde en ekstra indsats i undervisningen. Eleverne følger ikke de samme regler. De gode/dygtige elever kræver jeg mere af end de elever, hvor ting kan være svære. Krydset tjenes ind til klassen og når der på et tidspunkt er lige så mange krydser, som der er elever i klassen, får de en præmie. Det kan være en legetime, se en film, komme på tur,
Min klasse ved også at hvis de beder om et kryds, hvis jeg f.eks. har rost dem for noget, så får de ikke noget kryds. Krydssystemet minder også mig om at lægge mærke til, når de elever, der har det svært fagligt eller socialt, får gjort det jeg gerne vil have mere af.
Nogle elever har fået kryds, når de blev bedre til at komme til tiden om morgenen. Eller hvis de havde gjort sig ekstra umage med en opgave. Måske havde de været ekstra opmærksomme og hjælpsomme overfor en klassekammerat.
Når en elev får et kryds jubler hele klassen, for det er jo et fælles projekt at samle krydser.
I dag fik de kage og saft og vi lavede en masse sjove/skæve konkurrencer og lege, hvor det handlede om at have det sjovt, grine og dyrke og bare være sammen. Nogle af legene er beskrevet nedenfor.
Hvem laver den flotteste snemand? De fik en rulle toiletpapir, et papkrus, et crepebånd og to sorte cirkler.
Tegn og gæt. Tre hold dyster mod hinanden. Under tavlen ligger der en bunke navneord, som de skal tegne på tavlen. Når holdet gætter ordet kommer den næste op. Hvem bliver først færdig med bunken? Der løbes fra den ene klasseende til den anden.
De tre hold i fuld gang
Kan I se hvad jeg tegner?
Det gælder om at vende tæppet om uden at røre gulvet med kroppen. to hold dyster mod hinanden.
Under lockouten læste jeg bogen Ugeskemarevolutionen og blev meget inspireret. I løbet af min 2. klasse brugte jeg aktivt ugeskema og havde stor fornøjelse af det.
Men I 3. klasse skiftede jeg lærebogssystem til Fandango, der rummer meget sværere tekster, der kræver højtlæsning af læreren. Jeg havde svært ved at se hvordan jeg kunne få det kombineret med et ugeskema og derfor gled ugeskemaet i baggrunden.
Op til jul fik jeg lov til at komme på et kursus med forfatteren Karina Winther bag Ugeskemarevolutionen. Jeg trængte til et spark bagi og havde også brug for hende at sparre med til hvordan jeg kunne gribe det an.
Hun har mange gode pointer til hvordan man kan få frigjort tid til læreren og ideer til strukturen i klassen. Men jeg har det altid lidt svært, når en undervisningsmetode udråbes som det eneste rigtige og saliggørende. Der er forsider og bagsider af medaljen på alle metoder.
Men nu er jeg kommet i gang igen. Har lovet mig selv at jeg godt må eksperimentere og lave fejl. Men jeg SKAL holde fast. Og det mest vigtige. Der skal tages små skridt. Elefanten skal spises i små bidder.
Her den første uge introducerede jeg på ny ugeskema for klassen og fortalte at vi havde tre vigtige mål her den første uge.
Vi skulle øve i at koncentrere os om opgaven.
Træne i at spørge makkeren, før man spurgte den voksne.
Og til sidst skulle vi være stille, mens vi arbejdede.
Som udgangspunkt arbejder vi i klassen. Gangen udenfor klasselokalet er sjældent stille og eleverne kommer til at være for langt væk. Denne regel kan ændres undervejs for de elever, der magter at arbejde koncentreret og selvstændigt.
I starten af ugen introduceres klassen for ugens opgaver. På klassens skema har jeg lavet de lektioner røde, som bruges til ugeskema. På den måde kan de se hvor meget tid de har til rådighed. De krydser de opgaver af, som de når undervejs.
Her der tomme skema inden brug
På klassens skema farver jeg de lektioner røde, hvor de arbejder med ugeskema. Skemaet er lamineret, så jeg kan fjerne farven igen.
Materialerne, der skal bruges i løbet af ugen, har jeg samlet i en smart foldemappe, der kan foldes sammen. Det tager ikke mange sekunder at finde frem fjerne igen.
Når lektionen starter har jeg ofte et kort oplæg på max 10 min om eksempelvis grammatik, tekstarbejde eller læsning.
Når de skal have hjælp skal de sætte en klods op med navn på i tavlenkanten og jeg hjælper først, hvis jeg ved at de har spurgt nogle klassekammerater først.
Mine elever trænger til små indlagte pauser og i dag prøvede vi denne.
Det gjaldt om at få så mange point som muligt inden tiden var gået. De spillede Sten saks papir. Hver gang man vandt, vandt man et point. Hvor mange point kunne man nå at få?
I mandags havde jeg en plan om at få evalueret elevernes nytårstaler.
Jeg havde fået lagt alle taler ind på en Skoletube-kanal og valgte at vise 2-3 af deres nytårstaler. De bliver valgt ud fra frivillighedsprincippet. Alle har adgang til kanalen på computer, men de nytårstaler jeg viser på klassens projektor, skal være efter aftale med eleven.
Bagefter gennemgik jeg hvad jeg gerne ville have at eleverne evaluerede på. Der blev skrevet stikord op på tavlen og de fik udleveret papir. Jeg ville gerne have at de hver især skrev en tekst om forløbet vi havde haft ugen forinden.
Puha det var ikke nogen nem opgave jeg havde sat dem til. Jeg mærkede frustration og usikkerhed på hvad de skulle. Måske havde jeg ikke været klar nok i mælet. Måske ville jeg omkring for mange ting. Jeg kastede i hvert tilfælde håndklædet i ringen og skiftede taktik. Deres tekster fik jeg samlet ind og vi stillede os i stedet for i en cirkel, hvor eleverne på skift skulle træde et skridt frem og sige en ting, som de mente, de var blevet bedre til i forrige uge. Når det var min tur fremhævede jeg enkelte elever og hvad jeg havde lagt mærke til. Vi nåede to omgange og det der slog mig mest, var hvor mange elever, der havde oplevet et godt samarbejde i deres gruppe. Det blev jeg glad for.
Her er vi i gang med runden.
Gode råd til mig selv:
Jeg skal gøre det klart for mine elever før vi starter på et nyt forløb, hvad vi skal evaluere på til slut. Færre punkter til evalueres. Gøre det synligt i klassen under forløbet.
Evalueringen skal foregå eksempelvis fredag sidst på dagen, så der ikke går en weekend imellem.
I 3. klasse arbejder vi med det gamle Egypten i historie.
Vi bruger fagportalen historiefaget.dk. Noget af en udfordring for mig. Det er svært for mine elever at finde rundt på portalen og vi bruger for meget tid til at hente, komme på og af og aflevere maskinerne. I stedet har vi den slået op på projektoren og jeg har printet dagens tekst ud til eleverne to og to.
I dag læste vi om hverdagslivet i Egypten. Jeg læste teksten op, så jeg var sikker på at alle havde hørt/læst teksten. Nogle ord blev forklaret undervejs. Hver gruppe fik herefter hver sit afsnit, som de skulle læse op i gruppen og finde to spørgsmål til. Hvert spørgsmål skulle have tre svarmuligheder.
Jeg kom rundt i grupperne og skrev deres spørgsmål ind i en fælles Kahoot. Vi sluttede herefter med at lave en quiz på elevernes egne spørgsmål.
Det kræver lidt at styre en Kahoot samtidig med at man skal filme:)
Min 3. klasse har endnu engang skullet lave nytårstaler. Jeg havde afsat et flertal af mine lektioner i løbet af ugen til forløbet.
En kort skitse af ugens forløb:
Mandag 2 lektioner:
Vi startede med at se dronningens nytårstale. Bagefter svarede eleverne på en Kahoot, hvor de forskellige bordgrupper dystede mod hinanden. Jeg havde lavet 10 spørgsmål til nytårstalen.
Dronningens nytårtale fundet på Youtube
Et af spørgsmålene til talen
Eleverne fik
en A3 side med et skema , hvor de skulle vælge de stikord ud fra deres
lektiehæfte. Herefter skulle de starte
på deres egen nytårstale. Vi startede fælles på Google Drev med at lave et nyt
dokument, der skulle hedde Nytårstale 2015 og deres navn.
Skemaet er hentet fra Cool It´s nytårsforløb fra sidste år. Jeg har bare ændret lidt i tekst og årstal. Se HER
Tirsdag 1 lektion + mulighed for at arbejde
i lektiestunden:
Jeg havde fundet tre små klip inde på DR´s Ultra Nyt om Danmark, udlandet og musik og sport i 2015. Eleverne så de tre klip til inspiration. De findes HER
Eleverne
arbejdede videre på nytårstalen på skolens chromebooks.
Der skrives på talerne
Onsdag 2 lektioner:
Fortsat
skrivearbejde på talen. Nogle enkelte gik i gang med at øve på deres tale.
Torsdag 1
lektion:
Sidste
chance for at skrive på talen. Hvis de ville arbejde videre måtte det foregå
hjemmefra. Jeg lovede først at printe talerne ud, fredag morgen. Eleverne kan
ikke printe direkte ud fra skolens chromebooks. De deler derfor deres dokument
med mig, så jeg både kan følge med i hvad de laver og kan printe deres ting ud.
De skal på sigt have lært at bruge Follow me-print.
Fredag 5
lektioner:
De første to
lektioner skulle de bruge til at øve sig på talen. Første lektion på egen hånd
og anden lektion sammen med deres bordgruppe.
For ikke at forstyrre hinanden blev grupperne fordelt over et større
område. Når en elev læste sin tale op havde de tre andre fra gruppen en kopi af
talen og et støtteark, der skulle hjælpe dem, når de gav respons. De skulle
give et godt råd og en kompliment. Vi prøver på at have fokus på at hjælpe og
tale hinanden op.
Der lytte opmærksomt til talen og gives kommentarer
De tre sidste lektioner blev brugt til at optage talerne. En bordgruppe af gangen blev klassen, hvor vi optog talen. Jeg havde linet op med en grøn bagbeklædning, et bord med hvid dug, flag og levende lys.
Et fotostativ med Ipad stod klar til optagelse.
Vi nåede at få optaget 22 nytårstaler. Der var pres på og det blev ikke bedre af at min Ipad ikke kunne rumme optagelserne, så vi måtte ind og låne ekstra ipads undervejs.
Til gengæld var eleverne meget fokuserede og ville gerne gøre det så godt som muligt.
Jeg er lidt nervøs for om lyden er god nok. Men det må jeg så bare finde en løsning på.
Alle optagelser er blevet smidt op på en kanal på Skoletube via Skoletube-appen på skolens Ipads. Her ligger de og venter på at blive arbejdet videre med. Jeg har nemlig lovet eleverne at de kan få lagt et billede ind bag ved. Næste år skal eleverne arbejde med videoptagelserne i grupper, hvor de hjælper hinanden med at optage og lægge filmen på Skoletube.
Udfordringer undervejs er der altid.
Skolens chromebooks driller nogle af mine elever. De kan ikke logge på maskinen med eget login. Så bliver skærmen mørk og fejlfarvet. Det betyder at jeg må logge på og åbne et Inkognito-vindue til dem i Chrome. Så lykkes det.
Jeg har også måttet guide nogle forældre via telefonen, da deres børn ikke har kunnet få adgang til Google Drev på familiens computer og derfor ikke kunne arbejde videre med deres nytårstale. Det sker nogle gange, når flere i familien har en Google-konto. Jeg er ikke hardcore i det tekniske, men jeg kender en smutvej, man kan bruge, når problemet opstår.
Jeg har derfor guidet dem til at lære at åbne et inkognito-vindue i Chrome-browseren.
For nogle elever er det også grænseoverskridende at lade sig optage på video, som andre skal se. De stiller store krav til sig selv og bliver usikre. Men vi fik alle i hus.
Vi lavede videooptagelser i klassen. Det betyder at vi ved nogle optagelser fik støj med på optagelsen, da der løb elever rundt udenfor. Skolen har ikke noget rum, der er lydisoleret. En irritationskilde, der er svær at gøre noget ved.
Jeg ville gerne have nået at give kommentarer til deres taler undervejs, men jeg har været presset på tid. Kan dog se at nogle elever ikke har udnyttet deres tid fornuftigt nok i processen. De har simpelthen nået for lidt. Talen er blevet for kort i forhold til den tid, der er blevet sat af. Men samtidig er der andre elever, der virkelig er gået all in.
Råd til mig selv:
Hold fast i tidsplanen undervejs. Giv klar besked ved lektionens start, hvad jeg forventer at de skal nå i løbet af lektionen. Bliv ved med at opfordre dem til at støtte hinanden og bakke op. Giv konkret feedback på deres ting. Ros konkret og direkte.
I næste uge skal eleverne vælge baggrundsbillede til deres nytårstale. Herefter færdiggør jeg projektet. Satser på at nogle elever vil tillade mig at vise et par af deres taler her.
Vi har indført en ny tradition i min 3. klasse.
Første fredag i det nye år 2016 inviterede eleverne og jeg klassens forældre til nytårskur.
Ideen fandt jeg på hjemmesiden forældrefiduser.dk, Her ligger et grydeklart koncept lige til at kopiere.
Invitationen ligger som en word-fil lige til at rette i og printe ud
Lige før juleferien sendte vi en invitation hjem i tasken og inde på Forældreintra lå der en tilmelding klar. Jeg havde valgt at tage fredag morgen i første lektion i håb om at forældrene kunne komme omkring skolen inden arbejdstid.
En indkøbsliste var også med på Forældrefiduser, så jeg var forbi Rema 1000 for at købe danskvand, hyldeblomstsaft, chips, vindruer og lidt slik. Hurtigt overstået.
På skolens depot fandt jeg hvide velourduge, kandelabre, stearinlys, plasticglas og servietter, i skolens køkken var der skåle og brødkurve. Og hjemme havde jeg rester af serpentinere fra nytårsaften.
I løbet af ugen snakkede eleverne og jeg om nytårskuren og hvad der skulle ske. Forsigtigt spurgte jeg om nogle ville hjælpe torsdag efter skoletid og fredag morgen inden forældrene kom. Den var mange af eleverne helt klart med på og jeg havde utallige hjælpere både torsdag eftermiddag og fredag morgen. Flere forældre fortalte at deres børn havde været meget opsatte på at skulle komme i skole tidligt, for de havde jo lovet at hjælpe til.
Jeg havde opfordret eleverne til at tage pænt tøj på og det forpligter jo. Derfor måtte jeg ind og låne en glimmerkjole af min datter og stable mig selv op på høje hæle. Men så var jeg også festklar.
Vi arbejder på at gøre klassen klar til nytårskur
Bordene er klar
Inden eleverne kom for at gøre det sidste klar, havde jeg skrevet en lille tekst på tavlen. Lagt postits frem og kuglepenne. Der var nemlig en lille opgave til bordene.
Der kom over 30 forældre på besøg. Eleverne fulgte dem på plads og gav dem en "drink". Jeg bød velkommen på klassens og mine vegne og vi ønskede alle hinanden et godt nytår. En dejlig lektion med glade børn og forældre. Masser af god stemning og hyggesnak på tværs.
For at give plads i klassen havde vi fjernet alle stolene i klassen.
Nu fik bordene den opgave at komme med ideer til hvordan det kunne blive endnu bedre at være og lære i 3.A. Svarene blev skrevet på små postits sedler, som de skulle sætte op på tavlen.
Til sidst læste jeg alle svarene op højt i klassen.
Lidt indtryk fra vores nytårskur
Sedlerne er blevet gemt. De skal bruges i klassens tid. Her skal vi nærlæse forslagene og gøre dem mere konkrete. Til sidst vil de blive samlet i en plakat med nytårsfortsæt, som skal hænge i klassen. jeg glæder mig til at komme i gang med opgaven sammen med eleverne:)
Klassen og jeg er klar til at gentage arrangementet næste år. Næste år vil jeg trække mig mere og overlade flere af opgaverne til eleverne. Blandt andet med at byde velkommen og sætte gang i aktiviteterne.
Endnu en gang skal vi prøve kræfter med nytårstaler.
Jeg smugstartede lidt i den sidste uge inden juleferien. Min inspiration stammer fra Cool It, der sidste år havde et indlæg om nytårstaler.
Ugen før juleferien fik alle elever et lille hæfte, som skulle med hjem. Det er en hjemmeopgave, som de skal lave sammen med deres forældre. Hæftet skal fyldes med stikord til deres nytårstale.
Det er søndag d. 20 december og juleferien er startet. Den har været ventet med længsel:)
Mit indlæg i dag bliver det sidste omkring min klasse projekt med at lave pakkekalender til deres familier.
Klassen og jeg har fået fantastisk respons fra forældre og bedsteforældre. En bedstemor skrev et brev, som hun bad mig om at læse op for klassen. Her skrev hun blandt andet at det var hendes første pakkekalender, hun havde fået som voksen og at hun dagligt glædede sig til at åbne dagens kuvert.
Jeg har lavet en lille video, hvor jeg kort gennemgår de forskellige kuverters indhold. Kasserne stod linet op på en lang række i klassen. Lige klar til det store show, hvor eleverne skulle samle alle kuverter i poser.
Nedenunder kan I se min tjekliste, som jeg støttede mig til undervejs og som også måtte ændres et par gange.
Klassens forældre sponsorerede gaver til de fire lodtrækninger, som vi havde i løbet af december.
Et lille udvalg af gaverne
De dage, hvor der var lodtrækning trak vi lod i klassen. De elever der havde trukket lodder blev fotograferet sammen med pakkerne og vi lagde vindernumrene ud på nettet. I dagens kuvert lå der en QR-kode til en WIX-side.
Den var oprettet i forvejen og så skulle jeg bare lægge et billede ind og vindernumrene. Det fungere rigtigt godt. Jeg havde skrevet op hvilke pakkekalendere, som hver elev fik med hjem. Det var derfor nemt at give dem gaverne med hjem til vinderen i familien. Ungerne elskede de dage, hvor vi skulle trække lod:)
Jeg er blevet meget klogere i løbet af vores arbejde med kalenderen. Det handler meget om struktur og rammer. Lige nu går overvejelserne på om jeg vil prøve at gentage det igen næste år. For jeg må jo erkende at det har krævet mere tid end jeg lige havde regnet med. Men samtidig har der været så mange stunder undervejs hvor projektet har gjort en forskel. Vi har arbejdet med noget konkret, der skulle sælges. Det kræver at man skal gøre sig umage. Deadlines skal overholdes. Vi skal hjælpe hinanden. Og først og fremmest er det et fælles projekt, som vi har været sammen om. Og jeg går allerede og lægger planer om hvad vi skal prøve af næste år. Næste år er eleverne også et år ældre og kan magte flere opgaver. Nu må jeg håbe på at forældrene også bider på ideen til næste år:)
De dage, hvor der var lodtrækning trak vi lod i klassen. De elever der havde trukket lodder blev fotograferet sammen med pakkerne og vi lagde vindernumrene ud på nettet. I dagens kuvert lå der en QR-kode til en WIX-side.
