Viser opslag med etiketten Mit kokkeri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mit kokkeri. Vis alle opslag

fredag den 2. januar 2015

Madkundskab og videovejledninger

Jeg har et 7. klasses madkundskabhold to lektioner om ugen. Klassen har lektioner efter de har haft madkundskab og vi oplever ofte at være pressede på tid.
Inden jul arbejdede vi bl.a. med Coops materiale Smagskassen. Her var der hjælp at hente på deres hjemmeside med små videoer.

Her efter jul går vi i gang med at afprøve en ny kogebog, der hedder Mit kokkeri. Kogebøgerne er gratis for elever, der har madkundskab i 2014-2015. Man betaler kun for portoen.

MIT kokkeri er resultatet af et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning, Institut for Uddannelse og Pædagogik/Aarhus Universitet og Haver til Maver. Projektet støttes af Nordea-fonden.Bag kogebogens mange opskrifter står en række erfarne madeksperter bestående af Søren Ejlersen(kok), Louisa Lorang (kok), Simon Sørensen (kok og faglærer på kokkeskolen i Ålborg), Klavs Styrbæk (kok), Carina Malling Skronski (madskribent og hjemkundskabslærer), Elsebeth Palsgaard (NordiskNaturligvis), Puk Maia Ingemann (Fødevarestyrelsen) og Claus Holm (kok). Lektor Karen Wistoft, Institut for Uddannelse og Pædagogik/Aarhus Universitet har ansvar for bogens sundhedspædagogiske profil.