Vi fik skudt projektet op i mandags, hvor jeg præsenterede eleverne for forsiden af julekalenderen til forældrene. De fik fortalt at de skulle være med til at fylde indhold i julekalenderen.
Så læste jeg en historie om Fiffi og Tulle, der laver nissestreger og halløj. Og om hvordan de havde drillet mig en dag med at trylle mine briller væk.
Ideen med de to nisser har jeg fundet på Skolekom.
Nedenstående brev til forældrene har Troels Oelgaard1 lagt ud på Skolekom:
Nisse - julekalender: Bag skolen lige ud til jernbanen er der et skur, der mest bliver brugt til træ
o. lign. Her bor en nissefamilie med nissebørnene Fiffi og Tulle, to drillenisser. Det meste af året driller de ikke ret meget, de snupper måske en blyant eller et viskelæder fra et af skolens børn. Men når december kommer, får de rigtig gang i drilleriet. For kun hvis de er så gode til at drille, så nissefar og nissemor kan være rigtig stolte af deres børn, får de en dejlig skål risengrød med smørklat i til jul! - Da de er meget små og gode til at skjule sig, er der næsten aldrig nogen, der opdager dem. Selv om de først rigtig går i gang med drilleriet 1.december, har de allerede øvet sig i dag. Og det gik ud over Troels. Da han på lærerværelset lagde sine briller for at tørre sved af panden snuppede Fiffi lynhurtigt hans briller ved hjælp af en nisse-trylle-remse: ”Visse vasse væk, briller i en sæk!” Da Troels er ret nærsynet, gav det ham store problemer. Hvad det førte til kan børnene fortælle jer!
med plads til en tegning og lille historie om deres drillerier.
Neden for har jeg trukket lod om, hvilken dato hver elev skal skrive en lille drillehistorie til.
I må gerne være med til at digte den sammen med jeres barn og også gerne skrive den ned for dem.
Tegningen skal barnet selv lave - den skal farves. Den skal lægges i beskedmappen, og det gør ikke
noget, hvis den er færdig før datoen. Den bliver bare først læst op den dag.
Udover historien skal hver elev medbringe 1 stk. julepynt (gerne hjemmelavet) sammen med historien. Julepynten og historien bliver hængt op i klassen. Eleven hvis tur det er, får også lov til at tænde kalenderlyset og åbne en julekalender, vi har fået fra mælkeleverandøren.
I december er det eleverne i 1.x, der skal fortælle om, hvilke drillerier Fiffi og Tulle finder på.
Hver elev har i dag fået et ark papir
Her er ideen at eleverne skal lave deres historie sammen med forældrene. Men jeg har valgt at de skal lave historien til forældrene henne i skolen i stedet. Jeg omskrev historien, så den passede til mig og min klasse.
Efter min fortælling lavede vi en brainstorm med ideer til, hvad Fiffi og Tulle kunne drille med på whiteboardet. I kan se et foto af det nednunder her