På min skole samles klasselærerne fra en årgang sammen med den pædagogiske leder, når vi skal finde ud af i hvilken klasse eleven skal starte i. Hvis skolen har modtaget papirer på vedkommende, er disse videresendt til årgangens lærere, så vi er forberedt bedst muligt inden mødet.
Jeg oplever nogle konstruktive møder, hvor der bydes ind og diskuteres. Man kan ikke kun se på antal af elever i en klasse, når der skal fordeles nye børn. Nogle klasser kan have brug for ro, da der måske er udfordringer af forskellig slags.
Kan vi ikke blive enige, går vores pædagogiske leder ind og tager en beslutning.
Denne gang er det min klasse, der skal have en ny klassekammerat. Det er første gang at klassen skal modtage en ny elev. Derfor var nyheden STOR, da jeg annoncerede at vi efter vinterferien ville blive en mere.
Vi skal have en dreng, der oprindelig kommer fra Kina. Det er nyt for eleverne og jeg har heller ikke før prøvet at have et barn fra Kina. Både børn og klasselærer er derfor ekstra spændte og glæder sig.
Hvordan modtager man en ny elev?
De tidligere gange, hvor mine klasser har fået nye klassekammerater, har jeg inddraget eleverne i arbejdet. Det har jeg også gjort denne gang.
Først fik klassen at vide at vi skulle have ny elev. Vi snakkede om at det måske var en god ide at han fik lov til at sidde ved et gruppebord, hvor der kun sad drenge, så han kunne lære drengene i klassen hurtigere at kende.
Dagen efter satte jeg gruppebordene i gang med følgende opgave:
Først fik hver elev en tænkepause på et minut, hvor de skulle sidde og tænke over hvilke drenge i klassen, der ville være gode til at tage imod en ny elev.
Bagefter lavede de en fortælle-runde i bordgruppen, hvor alle elever fortalte resten af gruppen om hvilke tre drenge, de ville vælge og hvorfor. For nogle var det lidt svært at sætte ord på hvorfor.
Jeg havde kun en regel og det var at man ikke måtte foreslå sig selv.
Hver bordgruppe skulle herefter blive enige om hvilke tre drenge, de mente ville være enten gode bordmakkere eller gode frikvartersmakkere.
De tre bud blev skrevet op på tavlen og efterhånden som de forskellige grupper bød ind, tegnede der sig et mønster. De tre drenge, der fik flest stemmer fik bord-tjansen og de to næste drenge skulle være sammen med den nye elev i alle frikvartererne.
En god proces, hvor der var tænkt tanker om hvem, der var bedst egnet.
De udvalgte drenge og deres opgaver
Men klassen ville mere end det. Derfor har en af pigerne påtaget sig den opgave at bage muffins til hans første dag. Vi har endda haft diskussioner om det skule være glasur eller topping på og hvordan hun skulle skrive tekst på kagerne.
Samtidig inviterer jeg altid de nye forældre til et introduktionsmøde med mig. Denne gang har jeg en pædagog fra skolens SFO med. Hun er nemlig kineser og kan agere tolk til mødet. Hvor heldig kan man være?
Mødet afholdes i klassen, så forældrene får set, det lokale, deres barn skal være i. Jeg fortæller om det daglige arbejde og om hvordan vi samarbejder med forældrene. De bliver vist lidt rundt på skolen og kommer også over i den SFO-afdeling, hvor klassen hører til.
Jeg har god erfaring med disse møder med nye forældre. De får sat ansigt på mig som klasselærer og har mulighed for at stille alle de spørgsmål, der har brug for. De får sat nogle billeder pånethinden af skolen og dens daglige virke. Den time, som jeg bruger til det er givet godt ud.
I ugeplanen til forældrene har jeg skrevet om den nye elev og samtidig opfordret drengeforældrene til at gøre en ekstra indsats med at få den nye dreng med hjem på besøg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar