Viser opslag med etiketten sommerferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommerferie. Vis alle opslag

søndag den 11. juni 2017

Læsning i sommerferien

Sommerferien står for døren og som dansklærer har jeg altid en ambition om at få mine elever til at læse i sommerferien.

Jeg har prøvet bankoplader og læsepas. I år er jeg blevet inspireret af et Facebookopslag skrevet af  Rikke Nymann Henriksen på gruppen "Os der underviser i indskolingen.

Hun har lavet et læse-lotteri med lodsedler. Hun havde lagt sit forældrebrev ud og det brugte jeg som udgangspunkt for mit eget projekt.

Med inspiration hos Rikke har jeg lavet ovenstående seddel til elever og forældre. QR-koden er en WIX.hjemmeside, hvor jeg har samlet en række links, hvor de kan finde inspiration til læsestof.
Se Wix.side HER

Jeg har lavet lodsedler til eleverne der ser sådan her ud

Planen er at give eleverne en lomme med 10 lodsedler i og brevet. Det får de med hjem til sommerferien.

Efter ferien afleverer de deres lodsedler, som jeg tjekker for at se at alle punkter er udfyldt. Herefter har vi en lodtrækning i klassen. Præmierne kan være bøger, blyanter, mandalabøger osv. 

Jeg er spændt på om det lykkes at få dem til at læse:)


onsdag den 22. juni 2016

Sommerferiegaven er klar til eleverne

I dag fik jeg lagt sidste hånd på teamets sommerferiegave til 3.A. En tradition som jeg først startede med sidste år inspireret af edu21.

I år kom gaven til at bestå af følgende ting. Et sommerferiepas med håb om at få læst i sommerferien. En flyer med kommunebibliotekernes sommerevent, hvor børn kan læse bøger og vinde præmier. En qr-kode til siden gratis bøger, hvor eleverne kan læse på mobil eller Ipad. Et par bogmærker, som de kan farvelægge (fundet på en amerikansk hjemmeside). . Kridt til sjov på vejen, skolekridt til maven og til sidst sæbebobler.
Nu står de så fint og venter på sidste skoledag:)





onsdag den 15. juni 2016

Sommerferielæsning første skridt

Sidste år lavede jeg en læse-bingoplade til mine elevers sommerferie.

I år har jeg kastet mig ud i et tilsvarende projekt men med en lidt anden vinkel på.

Igen har jeg fundet inspiration på to amerikanske hjemmesider. Den første ide var at lave et læsepas til sommerferien. Se siden HER



Den anden ide var en flyer med ideer til eleverne om hvordan de kunne læse i sommerferien. Lidt mere med fokus på hvad de læste istedet for hvor de læste. Se siden HER


Jeg har mikset de to ideer sammen med en snak jeg havde med min gode kollega Malene, der supplerede med genretekster som brochurer, plakater, undertekster osv.

Det er endt med et rødt pas fyldt med sider som eleverne kan udfylde i sommerferien.
For- og bagside er lavet i sit eget worddokument og indhold i et anden worddokument.
Jeg har så printet alle sider ud og indscannet dem som en samlet pdf. Herefter kan jeg printe passet ud i brochureformat på skolens kopimaskine. Passet klipses sammen og skæres til.

Jeg printer siderne ud i A4-størrelse



Min PAS-bog kan ses HER

Passet skal bruges til et sommerferiekit, som eleverne får med hjem sidste skoledag. Det skriver jeg mere om senere.






onsdag den 12. august 2015

Sommerferieterningerne

Vi fik færdiggjort elevernes terninger om sommerferien og der blev spillet terningespil med dem.
Nu har jeg fået dem samlet som en lille hængende kube-skulptur i loftet i klassen. De fylder ikke så meget som jeg havde håbet. En anden gang skal terningerne laves større.

De færdige terninger klar til spil

tirsdag den 11. august 2015

Hvordan gik det med sommerlæse-bingo?


Jeg var meget spændt på hvordan det var gået med at læse i sommerferien og om eleverne havde brugt bingo-pladen aktivt. Nogle forældre havde kontaktet mig for at få ekstra kopier, da originalen var gået tabt i sommerferien. Så nogle har været aktive:) 



Vi havde en snak om hvilke udfordringer, der havde været og hvad der havde været bedst. Lara mente at feltet, hvor man skulle spise slik mens man læste var bedst. Asger fortalte at det var lidt besværligt, da han skulle læse for familiens hund. Den udvandrede simpelthen. Og William havde slået 3 fluer med et smæk med både at læse med lommelygte, under dynen og i telt.


Hver tirsdag morgen er vores læse- og bibliotekstime. Jeg havde derfor besluttet at lave en fælles bingo-præmie, der bestod af chips og saftevand til læsningen. Men til eleverne proklamerede jeg at jeg havde kolde vandflasker som præmie stående nede i lærerkøkkenet. To elever blev sendt derned og jeg nød deres ansigter, da de kom ind i klassen med posen med lækkerier.

Vi er i gang med vores chips-læsning

Næste sommerferie skal ideen helt klart videreudvikles. For der har helt klart været en forskel på læseindsatsen hos mine elever denne sommer.

mandag den 10. august 2015

Første skoledag

Skønt at se sine unger igen efter 6 uger. Brune, glade og klar:)

I billedkunst havde vi gang i sommerferieterningerne. Efter en fælles brainstorm på tavlen gik de i gang. Det var lidt sværere at samle terningerne end jeg havde forudset. Men ved fælles hjælp og ekstra tape lykkedes det. De der blev hurtigt færdige samledes i grupper, hvor de spillede "Sommerferieterning". På skift slog man med sin terning og havde så 30 sekunder til at fortælle inden det var den næstes tur. Rundt i lokalet kunne man høre små råb "Færdig tiden er gået" når sekunderne var sluppet op. Så der skulle speedsnakkes.


fredag den 26. juni 2015

Sikke en festdag

Sidste skoledag inden ferien.
Opstemte børn på hele linjen.
Sidste lektion havde vi voksne en sommergave til eleverne. Men inden de fik gaven fik vi voksne sagt tak til dem for et skønt år. De fik fortalt at noget af gaven kunne gemmes i fryseren og findes frem i løbet af sommerferien og så håbede vi at når de spiste gaven, så tænkte de lidt på klassen og os voksne. Den anden ting var noget som de kunne lege med på en varm sommerdag og hygge sig med.
Derefter kom de op enkeltvis og fik enten high five eller kram og gave. Gaven måtte først åbnes når alle havde fået.
gaverne er klar

Et billede slået op af @engdal2012a den



Der pakkes ud

I gaven lå to "hjerne"-fryseis og en lille håndfuld vandballoner. Det var et hit:)

Inspirationen har jeg fundet hos http://edu21.dk/sommerferiegaver/ 

søndag den 7. juni 2015

Læsning i sommerferien??

Mange af os oplever gang på gang at vores elever har haft et læsedyk i løbet af sommerferien og møder op som dårligere læsere end inden de tog på sommerferie.

Jeg har for nylig haft skole-hjem-samtaler, hvor samtalen også kom ind på hvordan de kunne støtte op omkring læsning i sommerferien. Den korte version var at det var vigtigt at der kom en melding fra mig som lærer, hvad de skulle læse i sommerferien. Det er ikke alle børn, der kaster sig over læsningen med samme iver og mange forældre oplever at det går nemmere, når de kan henvise til hvad Tine har sagt henne i skolen.

Jeg har været i tænkeboks og jeg har googlet og søgt på Pinterest på livet løs for at finde nogle gode ideer.

Jeg har besluttet mig for at lave et "smash" af forskellige ideer.

Tanken er at eleverne får et KIT med hjem fyldt med forskellige "læseting".

Ting der skal være i kittet:

En bogbingoplade, som jeg har fundet på en amerikansk hjemmeside. Den laver jeg i en dansk udgave. Så gælder det for eleverne at have udfyldt så mange felter som muligt, når de kommer i skole efter ferien. 



En QR-kode der fører hen til et site, hvor jeg har samlet en masse forslag til læsning i sommerferien. Jeg har især været interesseret i at finde seriebøger til eleverne. Sitet er et Google Docs-dokument, som jeg løbende kan lægge nye forslag ind på.
Når der klickes på de forskellige links på siden, kommer man direkte ind på det kommunale biblioteks side med de omtalte bøger. Så har forældrene mulighed for at reservere bøgerne med det samme.
Sitet kommer også til at ligge som en genvej på Elevintra og Forældreintra. 



Der vil være en brochure med Sommerbogen 2015. Her kan eleverne gå ind og anmelde bøger og deltage i konkurrencer. Sommerbogen åbner officielt med en åbningsfest den 19. juni.


Der vil være lagt et bogmærke i, som eleverne kan bruge til deres bøger.
Jeg har valgt at lægge et bogmærke fra Dansklærerforeningen, hvor der står læsestrategier på. De har tre forskellige bogmærker enten til indskoling, mellemtrin og udskoling. 



Hvor eleverne kan læse børnebøger på nettet.



Til sidst ligger der en A5-bog på i alt 8 sider, hvor eleverne kan skrive op hvor meget de læser. Det er en fortsættelse af de læseskemaer, som de bruger i skolen. Hver uge i sommerferien har sin side, hvor eleven skriver titel, antal minutter og antal sider op.

Inden sommerferien afholder jeg forældremøde, hvor vi evaluerer årets gang og tænker lidt fremad i det nye år med hensyn til nye tiltag og ideer. Her vil jeg præsentere kittet for dem og tankerne bag det. Jeg er spændt på hvordan de tager imod ideen:)
Når jeg har samlet kittet, vil det blive vist frem til jer her på bloggen.