Pakkekalenderprojektet efterår 2016

Et par gange om året arbejder jeg specifikt med den sociale dimension i min klasse. Vi har fokus på "vi" og fællesskabet. Sammen skal vi skabe noget. I dette skoleår er det en pakkekalender og en teaterforestilling.

Fra september til december har vi kørt pakkekalender-projektet  i 4.A.
Fire fag var repræsenteret: Håndværk og design, billedkunst, musik og dansk.

Forløbet kørte som en virksomhed, der skulle fremstille produkter til en pakkekalender.

I løbet af de tre måneder skulle der fremstilles 24 "låger" med forskelligt indhold fra fagene.

Som alt muligt andet ude i det pulserende liv, går det ikke altid som forventet. Undervejs støder vi på forhindringer og udfordringer. Processen er dynamisk og vi må undervejs ændre på planerne:)
Det er både det fede ved det og på samme tid mega skræmmende. Især når deadline nærmer sig. En pakkekalender mister sin værdi, hvis den først bliver færdig midt i december.

Hvorfor pakkekalender?
Konceptet er til at forstå. 24 gaver, der skal samles til en pakkekalender. En vare, som klassen kan tjene penge på (pengene går til en klasseudflugt).
Vi arbejder med noget konkret, der skal sælges. Det kræver at man skal gøre sig umage. Deadlines skal overholdes. Vi er afhængige af hinandens indsats. Jo flere der trækker læsset, jo nemmere går det. Flere fag kan byde ind, da opgaverne er enkle og ikke kræver et hav af lektioner. Det er nemmere at få kolleger til at være med, da det er overskueligt. Gennem forløbet ser man sine elever i mange forskellige undervisningssituationer og sætter dem i spil i forskellige setups. Nye sider af eleverne kompetencer dukker op. Samtidig bliver man som lærer også mere klog på, hvor eleverne kan have udfordringer.

I skemaet ses både den oprindelige plan og hvordan det endte med at blive.

Pakkekalender 2016

Låge	Oprindelige plan	Endelige udgave
1	tændstikæske	symaskinekort juletræ
2	julemanden 1	lodtræk 1
3	julemanden 2	digte tre kort
4	lodtrækning	kravlenisser 1 tre styk
5	digt	fortællespil
6	perleplader	lodtræk 2
7	små kort til gaver	snittenisse
8	sang/kor	julekrimi 1
9	lodtrækning	julehjerte
10	bogmærker	sprællemænd
11	snittede nisser	sang
12	kravlenisser	lodtræk
13	faktahæfte om julen	tændstikæsker
14	lodtrækning	quiz
15	magnet	digtsamling
16	radiospil	Peters jul oplæsning
17	plade-ler/ophæng hjerter elller stjerner	kravlenisse 2 tre styk
18	flet dit eget hjerte+ videovejledning	nøglering
19	Rim-kort med tegning	lodtræk 4
20	lodtrækning	Julekrimi 2
21	guiz	snekrystal af hamaperler
22	oplæsning	lodtræk 5
23	julemanden 3	Julekrimi 3
24	julemanden 4	24 julehilsen

I det følgende kan I læse om hvordan de fire fag bød ind:

Håndværk og design:
På min skole er det i 4. klasse at eleverne får håndværk og design for første gang. Mange af eleverne er ukendte med at færdes i et faglokale med maskiner og skarpe redskaber. Vi laver kurser for eleverne hvor de lærer de forskellige redskaber at kende og træner i at bruge dem. Her faldt det helt naturligt at trække kalenderprojektet ind. Vi ville også gerne have at både det bløde værksted og det hårde værksted bød ind.
I det hårde værksted lærte eleverne at snitte små nisser. Vi havde skaffet friskt træ og fået slebet snitteknivene. De skulle selv skære stykket over de skulle snitte.

Nisser med malede huer

Nisser med certifikat (låge 7)

Hver nisse fik et certifikat med navn, alder osv. og hvem der havde snittet nissen.

I det bløde værksted skulle eleverne lære at beherske symaskinen. De blev instrueret i at tråde symaskinen. Første opgave var at dekorere et stykke stof med symaskinen. Stoffet blev brugt til at lave juletræer på fod.
Her fik vi en ekstra gevinst, som vi ikke havde forudset. Der var nemlig rester fra stoffet til juletræet. Det kunne vi bruge til nøgleringe.

nøgleringe med vild syning (låge 18)

De skulle også sy juletræer på kort. Med en sølv- eller guldtush tegnede de et trekantet juletræ. Bagefter skulle de fylde træet ud med syning. Det blev noget meget flotte og individuelle kort og samtidig blev der trænet syning med skarpe sving. Øverst fik træet en stjerne.

Et lille udvalg af vores træer (låge 1)

I dansk havde eleverne produceret et fortællespil. Til fortællespillet skulle der laves poser og snos snore. poserne blev klippet i filt (der ikke trevler) og syet sammen. Og bomuldsgarn blev brugt til at sno snore. Flere elever udviklede egne snurreteknikker:)  (låge 5)

Der blev lagt vægt på følgende områder omkring mål og kompetencer

Eleven har viden og kan anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber

Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg og har viden om arbejdstilrettelæggelse

Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling

Billedkunst
I billedkunst arbejdede vi blandt andet med tryk.
Jeg havde en ambition om at vi skulle lave linoleumstryk på hver kuvert. Klassen har tidligere arbejdet med linoleum. De var kendt med materialet og redskaber. Hver elev fik sit eget tal som de skulle huske at spejlvende. Og der blev tegnet skitser og snittet linoleum.
Men med en succesrate på 62 pakkekalendere, som vi skulle producere krævede det 24 x 62 tryk. I alt 1488 styk. Det kunne vi simpelthen ikke nå. Det ville være for tidskrævende. Så nu ligger deres tal og venter på en anden ide.

Til gengæld havde vi større succes, da eleverne skulle arbejde med kartoffeltryk. De skulle skære en enkel figur i en kartoffel og dække et A4 ark med den skårne kartoffel.

Elevernes tryk blev brugt på forskellig vis i pakkekalenderen.

Vi lavede kopier af deres originale tryk i forskellig størrelse. De mindste tryk blev brugt til tændstikæsker

Her pakkes de færdige tændstikæsker (låge 13)

De mellemste tryk blev brugt til flettede julehjerter

Men hjerterne var ikke samlet i kuverten. Modtageren skulle selv flette dem. Der var vedlagt en qr-kode, hvor de fik vist hvordan man skulle samle hjertet. (låge 9)

Vi havde også planer om at lave gavepapir af elevernes tryk. Men det blev det ikke til denne gang.

Jeg havde set nogle sjove kravlenisser på Pinterest, Inspireret af dem aftalte jeg med mine elever at de skulle agere kravlenisser. Hver elev fik til opgave at finde eget nissetøj. Jeg har en far i min klasse, der er professionel fotograf. Ham kontaktede jeg for at høre om han ville hjælpe os med opgaven. Han sagde ja.

Opstemte var vi på besøg i hans fotoværksted, hvor eleverne to og to stillede op iført nissetøj og agerede kravlenisser. Det blev nogle helt fantastiske kravlenisser. (låge 4 og 17)

 Der arbejdes, mens resten af klassen kigger på

Eleverne studerer mesterværkerne

Senere agerede eleverne selv fotografer. Vi skulle nemlig lave et fortællespil og i tomandsgrupper gik de på jagt med en Ipad rundt på skolen efter motiver, der kunne bruges til at fortælle historier. 

Klassen valgte i fællesskab 24 billeder, der skulle bruges. 

                                             De 24 fotos til fortællespillet (låge 5)

Jeg havde under et besøg i Berlin passeret en kunsthandel, hvor de skøreste sprællemænd hang
Det ville jeg også prøve sammen med eleverne. Vi fik en fælles brainstorm om hvilke julefigurer/personer, der egnede sig til sprællemænd. Det blev sprællemænd med meget personlige udtryk.
Eleverne fremstillede deres egne sprællemænd. Det skulle være et ark, som modtageren selv skulle samle. Så i kuverten lå der også soldaterben og snor til ophængning. (låge 10)

Der skulle også være ophæng til juletræet. Klassen havde tidligere år lavet julekugler med hamaperler. Denne gang skulle de lave snekrystaller. (låge 21)

Der stryges perleplade

Der pakkes snekrystaller

Der blev lagt vægt på følgende områder omkring mål og kompetencer

Eleven kan fremstille flader/billeder med trykteknikker 

Musik:

Med musiklæreren øvede eleverne et Pyrus-nummer, som blev optaget. Jeg lavede en WIX-side med videoen. I dagens kuvert lå qr-koden, så sangen kunne høres.

Gør julen mere cool......

Der blev lagt vægt på følgende områder omkring mål og kompetencer

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Dansk
Jeg arbejder med ugeskema i min klasse. Eleverne har et skema med forskellige opgaver, som de skal nå at løse inden ugen er gået. De bestemmer selv i hvilken rækkefølge de løser opgaverne. Her kunne jeg undervejs lægge opgaver til pakkekalenderen.

Ikke alle elever laver nødvendigvis de samme opgaver. Da vi skulle have lavet nogle julefortællinger, valgte jeg at gøre det frivilligt at byde ind. De elever, der havde lyst til at skrive en julehistorie til pakkekalenderen tog den opgave på sig og de andre elever arbejdede med en anden tekst. Efter første uge havde vi flere historier at vælge imellem. Historierne blev læst op og de tre bedste gik videre. Disse tre historier blev der så arbejdet videre på. Det blev til tre julekrimier. (låge 8,20 og 23)

En anden ugeskemaopgave var at lave juledigte. Vi skrev en masse juleord op som inspiration. Hvert digt skulle have en sort/hvid illustration

Der foldes julekort med digte (låge 3)

digtsamling om december (låge 15)

Peters Jul blev valgt som oplæsning. Fire piger i klassen havde øvet sig på teksten. Setuppet var meget enkelt. En stol, en oplæser og en mobiltelefon. (låge 16)

Fortællespillet er nu næsten færdigt. Vi har fået syet poser, snoet snore, taget fotos, lamineret ark og klippet ud. Nu mangler vi at skrive reglerne til spillet. Det bliver en opgave i ugeskema. Sammen sætter vi rammen for spillet, så alle kender de fælles regler. Nu skal hver elev komme med sin egen udgave. De bedste bliver udvalgt og så sker frygtelige at lærerinden ikke kan finde bunken med teksterne. Heldigvis har en af eleverne skrevet sit forslag ind på computer. Så Yaacob redder situationen. Nu har vi spillereglerne. Med i kuverten ligger der også en qr-kode, hvor elever fra klassen fortæller hvordan man spiller spillet.(låge 5)

Lodtrækninger i løbet af december

Elevernes forældre er blevet opfordret til sponserere gaver til lodtrækningerne vi har i december. Nogle forældre kan skaffe præmier via deres arbejde. Andre har noget liggende hjemme, som trænger til et nyt hjem:). I løbet af december trækker vi lod om disse præmier. Eleverne trækker lod i klassen på datoen. Vi tager et billede af de indpakkede præmier og ligger på nettet, så man kan gå ind og se om man har vundet. Vi oplevede desværre at få stjålet nogle af vores præmier i klassen på mystisk vis.

Eksempel på en lodtrækning med foto, der blev lagt tilgængeligt på en WIX-side

Quiz

En enkelt af lågerne lavede jeg selv. Det er en quiz med julesange. Eleverne laver quizzen samme dag  i skolen,som deres forældre/bedsteforældre og kan så gå hjem og snakke om hvem, der gjorde det bedst..

I skolen havde jeg lavet en Kahoot og til familierne havde jeg lavet quizzen i Quizpedia

Kort i pakkekalenderen (låge 14)

Alle produkter til kalenderen var produceret.

Næste skridt var at få dem lagt i kuverter med tal på. Klassen blev omdannet til en lille virksomhed, med små værksteder, hvor man lagde produkter i kuverter. Det var vigtigt at få talt op hvor mange, der var. Der blev talt om mange gange.

 Kravlenisser lægges i kuverter

Nøgleringe lægges i kuverter

Nu skulle de samles. Vi havde købt muleposer til at have kuverterne i. Disse blev dekoreret med elevernes underskrifter. Forsiden fik indrammet en firkant med malertape og eleverne skrev med tush deres autograf

Muleposer samles og tælles op.

Eleverne sidder i hestesko i klassen. I hesteskoen fordelte vi kasser fra 1-24. Hver elev tog en mulepose og gik rundt fra 1-14 og samlede kuverter. Ved midterbordet sluttede de af med at binde håndtagene sammen i hver side og sætte en kort med nummer på.

Kasserne klar til at blive pakket.

I gang med at samle pakkekalendere

De færdige eksemplarer begynder at hobe sig op

Det er en festdag når pakkekalenderne deles ud og skal med hjem. Hver kalender har et nummer og vi laver en liste, så vi ved præcis hvilken kalender, der lander i hvilket hjem.

Gode oplevelser:

Når en mor fortæller om hvordan knægten hjælper bedsteforældrene med at få en app på deres mobil, så de kan aflæse qr-koder.

Når klassen modtager et brev fra en bedsteforælder, der skriver at det er første gang i hendes voksne liv, hun har fået en pakkekalender.

At eleverne har en stolthed over deres produkt og snakker om at det skal vi også gøre næste år.

Overskuddet:

Og hvad skal pengene så bruges til?

Vi skal i Djurs Sommerland sammen med en flok forældre og have en dag fuld med sjov, samvær og hygge i juni. Vi glæder os allerede:) 

Vi laver en videovejledning til pakkekalenderen

I en af kuverterne i klassens pakkekalender ligger der et samlesæt til en julekugle. Eleverne har i billedkunst leget med akvarelfarver på akvarelpapir og givet den max gas og store håndbevægelser i processen. Det blev til over 80 forskellige designs. Til dette projekt med julekugler, har jeg kopieret deres sider ud på glat karton, så overfladen skinner en smule. På bagsiden er der blevet kopieret klippestreger til strimlerne. Vi har så lavet små samlesæt med alt tilbehør til at lave sin egen julekugle.

Her et lille udvalg af deres designs og i midten bagsiden med klippestregerne

 Her er den ene bordgruppe i gang med at pakke og instruere hinanden i samlesættet

Til samlesættet har vi lavet en video, hvor fire elever har lavet en vejledning, hvor de viser hvordan julekuglen skal samles. Det er de samme elever, der også pakkede kuverterne. Videovejledningen ligger som en qr-kode i kuverten.

Jeg har optaget på Ipad og samlet de små film i programmet Moviecut på Skoletube.

Siden på WIX kan I se HER

Især to af mine elever viste nye sider af sig selv. En af pigerne er en af de mere stille piger i klassen og nu fik hun mulighed for at vise at hun godt kunne forklare og fortælle. Og en af mine livlige drenge er simpelthen bare så god, når han optræder på film. Han bliver koncentreret og har fuld fokus på opgaven og sin formidling.

Så sparkede vi pakkekalenderen i gang.....

Vi er endelig gået ind i december måned og klassens pakkekalender skal nu stå sin prøve.
Vores skole har fået ny skoleleder og vi havde valgt at invitere ham på besøg for at hilse på ham og give ham en pakkekalender som gave fra klassen. Ungerne var helt oppe at køre, da han kom.
Han åbnede den første kuvert og kunne med det samme se at det jo var to bogmærker, der lå i kuverten. Samtidig fortalte han eleverne at det var lige det han havde brug for, da han læste en masse bøger.
Der er ingen tvivl om at 3.A fik et godt indtryk af vores nye leder:)

Klassen var nysgerrige da skoleleder Anders åbner december måneds første låge/kuvert.

Jeg vil prøve at fortælle lidt om hvordan vi har arbejdet med indholdet i pakkekalenderen. For at det ikke skal blive en for stor mundfuld, får I den i nogle små doser i løbet af december måned. Det har været mit mål at få dækket flere faglige områder. Undervejs har jeg måttet korrigere mine ideer og ambitioner, da jeg har mødt forskellige udfordringer.

Indpakningen:

Alle kuverter er blevet lagt i en mulepose, som blev bundet sammen med knyttegarn og et skilt hvor der stod pakkekalender på. Aarhus kommune har forhandlet sig frem til nogle gode rabatter, så jeg har flittigt studeret, hvad vi kunne bruge til vores kalender.                                                                     Alle elever har lavet et pakkekalenderskilt. Da vi kom op på at skulle lave 62 stk valgte jeg at kopiere deres skilte og laminere dem. Bag på skiltet satte vi en label med et nummer på. Dette nummer har vi brugt til de fire lodtrækninger som vi har i løbet december måned. Gaverne til lodtrækningen er sponsorgaver fra forældrene.

Her er vores pakkekalendere ved at blive samlet.

I hver mulepose er der 24 kuverter. De kuverter har godt nok spændt ben for mig undervejs. Oprindeligt ville jeg have kørt dem igennem vores kopimaskiner med tal, som eleverne havde lavet i et tegneprogram på skolens Ipads. Men efter utallige afprøvninger, måtte jeg kaste håndklædet i ringen og vælge en anden løsning. Ingen af skolens kopimaskiner eller printere ville lade mine kuverter passere.

I stedet blev eleverne sendt ud på skolens område i makkerpar for at lave tal af, hvad de fandt på deres vej.

Tallene blev kopieret over på labels, som eleverne klistrede på kuverter. Her er en gruppe i gang med at sætte labels på kuverterne. Hvis vi laver pakkekalender næste år, vil jeg i gang med at arbejde med tryk på en eller anden måde i stedet for. Så lærer de nogle nye teknikker. Set i bakspejlet krævede det noget mere lærertid at lave kuverterne end jeg havde forudset. Til gengæld var eleverne meget engagerede i processen.

Zoologisk have i min 2. klasse

Min klasse har kastet sig over et nyt projekt i dansk og billedkunst.
Vi arbejder på at få lavet en zoologisk have fyldt med dyr og dyrepassere, der kan fortælle og vejlede om deres dyr.
Projektet slutter med at vi på næste fredag inviterer elevernes familier på besøg.
Her vil et par klasseværelser og et fællesrum være omskabt til Engdal ZOO.


Min egen udfordring i projektet er/har været at prøve at bruge planlægningsværktøjet Forenklede Fælles Mål  fra Aalborg Kommune.

Her kan I se hvordan mit vilde dyr emne ser ud. Den har i løbet af forløbet ændret sig undervejs. En af mine udfordringer har været at lave evalueringer undervejs.

Første uge (uge 16):

På besøg i Aalborg ZOO
Vi startede med at tage en tur til Aalborg ZOO sammen med en flok forældre, der hjalp med kørsel og var hjælpere under turen. Undervejs var jeg flittig med at få taget billeder af vores oplevelser.
Dagen efter skulle eleverne lave en Animoto om turen og deres oplevelser.

Jeg havde lagt billeder fra turen på skolens fælles drev, hvor eleverne kunne finde dem og lavet min egen Animoto, for at give eleverne et indtryk af hvordan produktet kunne ende

Brug af elevers mobil i billedkunst

I billedkunst er vi i gang med en miniprojekt omkring Henri Matisse og hans periode, hvor han "malede med saks". Jeg har hentet inspiration hos Fru Billedkunst,

Vi var kommet til punktet, hvor eleverne skulle lave første lag af en collage med firkanter i mange farver. Nogle elever valgte at klippe mange små firkanter og det virkede uoverskueligt, da de skulle klistre firkanterne på. Heldigvis havde flere deres mobil med. Så de tog et foto af deres billede med firkanterne lagt løst på. Og så var det nemmere at få limet firkanterne på de rigtige steder.

Her en elev i gang med sit billede og mobilen der har viser hvordan firkanterne skal ligge..

Billedkunstoplæg på en ny måde for mig

Jeg kan godt lide at lede på nettet efter inspiration til min billedkunstundervisning på 2. årgang. Jeg er især glad for Pinterest, hvor jeg kan finde meget inspiration.
Jeg leder ofte efter andre læreres blogs, hvor de lægger undervisningsideer ud til os andre.

Jeg har fundet flere ideer hos frubilledkunst.dk. Jeg faldt blandt andet  over et forløb med snemænd og endte med at købe hendes lille bog gennem Saxo. Hæftet er en e-bog og koster 15 kr. Ikke nogen formue.

Samtidig søgte jeg videre på snemænd på Pinterest og her dukkede der en videovejledning fra en amerikansk lærer Katerina Kyriakakis, der viste og fortalte hvordan man kunne lave et billede med snemænd. Hendes billede var inspireret af den amerikanske bog Snowmen at night.

Jeg valgte at bruge hendes vejledning som opstart til vores snemandsforløb. Eleverne fik at vide at vi skulle se en kort vejledning om at lave snemænd og at videoen var lavet af en amerikansk lærer. Hun fortalte på amerikansk og de forstod sikkert ikke hvad hun sagde. Men de skulle prøve at opfange så meget som muligt. Bagefter så vi den sammen uden lyd og jeg stoppede forskellige steder, hvor vi havde fælles snakke om hvordan billedet blev skabt.

Julekalender til forældre i indskolingen forskellige måder

Jeg har to billedkunstklasser på 2. årgang og jeg har min egen danskklasse også på 2. årgang. I forbindelse med december måned har jeg prøvet nogle forskellige måder at lave julekalender til forældrene på fra eleverne.

I min egen klasse har vi lavet historier, som eleverne har indtalt på ipad. Hver historie er lagt ind i et enkelt slideshow på to sider og samlet på en blog i Blogger. Her kan forældrene så dagligt i december måned gå ind på bloggen og se/høre den nye historie. Forløbet kan I læse om i tidligere indlæg på min blog.

Bloggen er HER

I de to billedkunstklasser har vi lavet julebilleder og lavet en julekalender til forældrene i Forældreintra.

I begge klasser har jeg lavet opslag på opslagstavlen på Forældreintra. Hvert opslag dukker op én bestemt dag i december og er åbent i to dage. Så hver dag vil forældrene kunne se et nyt billede på Forældreintra

Opslaget er meget enkelt. Der er et billede og under billedet står der Dagens låge.

På billedet kan I se at opslagene ligger og venter på at blive udgivet

Julekalender til forældrene afsnit 2

Vi fik skudt projektet op i mandags, hvor jeg præsenterede eleverne for forsiden af julekalenderen til forældrene. De fik fortalt at de skulle være med til at fylde indhold i julekalenderen.
Så læste jeg en historie om Fiffi og Tulle, der laver nissestreger og halløj. Og om hvordan de havde drillet mig en dag med at trylle mine briller væk.
Ideen med de to nisser har jeg fundet på Skolekom.

Nedenstående brev til forældrene har Troels Oelgaard1 lagt ud på Skolekom:

Nisse - julekalender: Bag skolen lige ud til jernbanen er der et skur, der mest bliver brugt til træ

o. lign. Her bor en nissefamilie med nissebørnene Fiffi og Tulle, to drillenisser. Det meste af året driller de ikke ret meget, de snupper måske en blyant eller et viskelæder fra et af skolens børn. Men når december kommer, får de rigtig gang i drilleriet. For kun hvis de er så gode til at drille, så nissefar og nissemor kan være rigtig stolte af deres børn, får de en dejlig skål risengrød med smørklat i til jul! - Da de er meget små og gode til at skjule sig, er der næsten aldrig nogen, der opdager dem. Selv om de først rigtig går i gang med drilleriet 1.december, har de allerede øvet sig i dag. Og det gik ud over Troels. Da han på lærerværelset lagde sine briller for at tørre sved af panden snuppede Fiffi lynhurtigt hans briller ved hjælp af en nisse-trylle-remse: ”Visse vasse væk, briller i en sæk!” Da Troels er ret nærsynet, gav det ham store problemer. Hvad det førte til kan børnene fortælle jer!

med plads til en tegning og lille historie om deres drillerier.

Neden for har jeg trukket lod om, hvilken dato hver elev skal skrive en lille drillehistorie til.

I må gerne være med til at digte den sammen med jeres barn og også gerne skrive den ned for dem.

Tegningen skal barnet selv lave - den skal farves. Den skal lægges i beskedmappen, og det gør ikke

noget, hvis den er færdig før datoen. Den bliver bare først læst op den dag.

Udover historien skal hver elev medbringe 1 stk. julepynt (gerne hjemmelavet) sammen med historien. Julepynten og historien bliver hængt op i klassen. Eleven hvis tur det er, får også lov til at tænde kalenderlyset og åbne en julekalender, vi har fået fra mælkeleverandøren.

I december er det eleverne i 1.x, der skal fortælle om, hvilke drillerier Fiffi og Tulle finder på.

Hver elev har i dag fået et ark papir

 Her er ideen at eleverne skal lave deres historie sammen med forældrene. Men jeg har valgt at de skal lave historien til forældrene henne i skolen i stedet. Jeg omskrev historien, så den passede til mig og min klasse.

Efter min fortælling lavede vi en brainstorm med ideer til, hvad Fiffi og Tulle kunne drille med på whiteboardet. I kan se et foto af det nednunder her