Viser opslag med etiketten zoo. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten zoo. Vis alle opslag

lørdag den 25. april 2015

ZOO-aften i 2.A

Min 2. klasse har arbejdet med emnet vilde dyr igennem 3 uger. Fredag aften havde vi så den store finale, hvor vi havde inviteret hele familien i zoologisk have.
Hvert år laver jeg altid et stort arrangement hvor både forældre, søskende og bedsteforældre inviteres med. Hver gang laver klassen et indslag og bagefter er der kæmpe fælles buffet i personalerummet. Denne gang var vi over 110 personer. Eleverne var topspændte og aftenen var helt fantastisk.

Vi havde indrettet Torvet og et klasselokale til zoologisk have. Der stod 12 borde dækket med stof. Hvert bord var indrettet til et bestemt dyr og der lå tavler, der beskrev dyret med tekst og billeder. Alle borde havde to dyrepassere, der kunne fortælle gæsterne en masse om deres dyr. Der var også lavet en quizz til gæsterne.

To dyrepassere fortæller om geparden
Publikum går rundt og kigger

fredag den 24. april 2015

Vi øver på at fortælle

Som træning til vores zoo-aften skulle eleverne prøve at optage hinanden på film, hvor de fortalte om deres dyr. Hver gruppe fik en ipad og deres fagtekst, som de havde skrevet om deres dyr. De fik at vide at det var vigtigt at prøve at fortælle uden papir.
Jeg vil ikke ligefrem sige at det var en stor succes. De var stadig fremmede overfor at skulle blive optaget på film og der blev i nogle grupper lidt for meget pjat.
Vi fik en fælles snak i klassen om det og flere elever fortalte at det var lidt svært det med at blive filmet. Sådan lidt pinligt syntes de.
Jeg tænker at vi bare skal prøve det mange gange, så de vænner sig til det og at det at filme sig selv bare bliver noget man gør og at ipaden bare bliver et redskab til det.
Sådan var det jo også egentlig for mig selv, da jeg startede med at filme mig selv.

Emil øver og øver.....

mandag den 20. april 2015

Har de lært noget?

Nogle gange kan jeg være i tvivl om hvor meget viden, der hænger fast, når vi arbejder med et emne.
Lige nu står den på udvalgte vilde dyr til vores ZOO-projekt.
Valgte derfor at lave en skriv-løs-opgave, hvor de fik 15 min til at skrive alt det de kunne huske om deres dyr.

20150420_114159.jpg vises20150420_105804.jpg vises
                     Skriv løs-hæfter med tekst                                    Dyb koncentration mens der skrives

Herefter samledes vi i en cirkel og hvert barn skulle på skift fortælle en ting, de vidste om deres dyr. Når man løb tør for oplysninger, skulle man sætte sig ned. En god oplevelse.




fredag den 17. april 2015

Zoologisk have i min 2. klasse

Min klasse har kastet sig over et nyt projekt i dansk og billedkunst.
Vi arbejder på at få lavet en zoologisk have fyldt med dyr og dyrepassere, der kan fortælle og vejlede om deres dyr.
Projektet slutter med at vi på næste fredag inviterer elevernes familier på besøg.
Her vil et par klasseværelser og et fællesrum være omskabt til Engdal ZOO.


Min egen udfordring i projektet er/har været at prøve at bruge planlægningsværktøjet Forenklede Fælles Mål  fra Aalborg Kommune.

Her kan I se hvordan mit vilde dyr emne ser ud. Den har i løbet af forløbet ændret sig undervejs. En af mine udfordringer har været at lave evalueringer undervejs.

Første uge (uge 16):

På besøg i Aalborg ZOO
Vi startede med at tage en tur til Aalborg ZOO sammen med en flok forældre, der hjalp med kørsel og var hjælpere under turen. Undervejs var jeg flittig med at få taget billeder af vores oplevelser.
Dagen efter skulle eleverne lave en Animoto om turen og deres oplevelser.

Jeg havde lagt billeder fra turen på skolens fælles drev, hvor eleverne kunne finde dem og lavet min egen Animoto, for at give eleverne et indtryk af hvordan produktet kunne ende