Pakkekalenderprojektet efterår 2016

Et par gange om året arbejder jeg specifikt med den sociale dimension i min klasse. Vi har fokus på "vi" og fællesskabet. Sammen skal vi skabe noget. I dette skoleår er det en pakkekalender og en teaterforestilling.

Fra september til december har vi kørt pakkekalender-projektet  i 4.A.
Fire fag var repræsenteret: Håndværk og design, billedkunst, musik og dansk.

Forløbet kørte som en virksomhed, der skulle fremstille produkter til en pakkekalender.

I løbet af de tre måneder skulle der fremstilles 24 "låger" med forskelligt indhold fra fagene.

Som alt muligt andet ude i det pulserende liv, går det ikke altid som forventet. Undervejs støder vi på forhindringer og udfordringer. Processen er dynamisk og vi må undervejs ændre på planerne:)
Det er både det fede ved det og på samme tid mega skræmmende. Især når deadline nærmer sig. En pakkekalender mister sin værdi, hvis den først bliver færdig midt i december.

Hvorfor pakkekalender?
Konceptet er til at forstå. 24 gaver, der skal samles til en pakkekalender. En vare, som klassen kan tjene penge på (pengene går til en klasseudflugt).
Vi arbejder med noget konkret, der skal sælges. Det kræver at man skal gøre sig umage. Deadlines skal overholdes. Vi er afhængige af hinandens indsats. Jo flere der trækker læsset, jo nemmere går det. Flere fag kan byde ind, da opgaverne er enkle og ikke kræver et hav af lektioner. Det er nemmere at få kolleger til at være med, da det er overskueligt. Gennem forløbet ser man sine elever i mange forskellige undervisningssituationer og sætter dem i spil i forskellige setups. Nye sider af eleverne kompetencer dukker op. Samtidig bliver man som lærer også mere klog på, hvor eleverne kan have udfordringer.

I skemaet ses både den oprindelige plan og hvordan det endte med at blive.

Pakkekalender 2016

Låge	Oprindelige plan	Endelige udgave
1	tændstikæske	symaskinekort juletræ
2	julemanden 1	lodtræk 1
3	julemanden 2	digte tre kort
4	lodtrækning	kravlenisser 1 tre styk
5	digt	fortællespil
6	perleplader	lodtræk 2
7	små kort til gaver	snittenisse
8	sang/kor	julekrimi 1
9	lodtrækning	julehjerte
10	bogmærker	sprællemænd
11	snittede nisser	sang
12	kravlenisser	lodtræk
13	faktahæfte om julen	tændstikæsker
14	lodtrækning	quiz
15	magnet	digtsamling
16	radiospil	Peters jul oplæsning
17	plade-ler/ophæng hjerter elller stjerner	kravlenisse 2 tre styk
18	flet dit eget hjerte+ videovejledning	nøglering
19	Rim-kort med tegning	lodtræk 4
20	lodtrækning	Julekrimi 2
21	guiz	snekrystal af hamaperler
22	oplæsning	lodtræk 5
23	julemanden 3	Julekrimi 3
24	julemanden 4	24 julehilsen

I det følgende kan I læse om hvordan de fire fag bød ind:

Håndværk og design:
På min skole er det i 4. klasse at eleverne får håndværk og design for første gang. Mange af eleverne er ukendte med at færdes i et faglokale med maskiner og skarpe redskaber. Vi laver kurser for eleverne hvor de lærer de forskellige redskaber at kende og træner i at bruge dem. Her faldt det helt naturligt at trække kalenderprojektet ind. Vi ville også gerne have at både det bløde værksted og det hårde værksted bød ind.
I det hårde værksted lærte eleverne at snitte små nisser. Vi havde skaffet friskt træ og fået slebet snitteknivene. De skulle selv skære stykket over de skulle snitte.

Nisser med malede huer

Nisser med certifikat (låge 7)

Hver nisse fik et certifikat med navn, alder osv. og hvem der havde snittet nissen.

I det bløde værksted skulle eleverne lære at beherske symaskinen. De blev instrueret i at tråde symaskinen. Første opgave var at dekorere et stykke stof med symaskinen. Stoffet blev brugt til at lave juletræer på fod.
Her fik vi en ekstra gevinst, som vi ikke havde forudset. Der var nemlig rester fra stoffet til juletræet. Det kunne vi bruge til nøgleringe.

nøgleringe med vild syning (låge 18)

De skulle også sy juletræer på kort. Med en sølv- eller guldtush tegnede de et trekantet juletræ. Bagefter skulle de fylde træet ud med syning. Det blev noget meget flotte og individuelle kort og samtidig blev der trænet syning med skarpe sving. Øverst fik træet en stjerne.

Et lille udvalg af vores træer (låge 1)

I dansk havde eleverne produceret et fortællespil. Til fortællespillet skulle der laves poser og snos snore. poserne blev klippet i filt (der ikke trevler) og syet sammen. Og bomuldsgarn blev brugt til at sno snore. Flere elever udviklede egne snurreteknikker:)  (låge 5)

Der blev lagt vægt på følgende områder omkring mål og kompetencer

Eleven har viden og kan anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber

Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg og har viden om arbejdstilrettelæggelse

Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling

Billedkunst
I billedkunst arbejdede vi blandt andet med tryk.
Jeg havde en ambition om at vi skulle lave linoleumstryk på hver kuvert. Klassen har tidligere arbejdet med linoleum. De var kendt med materialet og redskaber. Hver elev fik sit eget tal som de skulle huske at spejlvende. Og der blev tegnet skitser og snittet linoleum.
Men med en succesrate på 62 pakkekalendere, som vi skulle producere krævede det 24 x 62 tryk. I alt 1488 styk. Det kunne vi simpelthen ikke nå. Det ville være for tidskrævende. Så nu ligger deres tal og venter på en anden ide.

Til gengæld havde vi større succes, da eleverne skulle arbejde med kartoffeltryk. De skulle skære en enkel figur i en kartoffel og dække et A4 ark med den skårne kartoffel.

Elevernes tryk blev brugt på forskellig vis i pakkekalenderen.

Vi lavede kopier af deres originale tryk i forskellig størrelse. De mindste tryk blev brugt til tændstikæsker

Her pakkes de færdige tændstikæsker (låge 13)

De mellemste tryk blev brugt til flettede julehjerter

Men hjerterne var ikke samlet i kuverten. Modtageren skulle selv flette dem. Der var vedlagt en qr-kode, hvor de fik vist hvordan man skulle samle hjertet. (låge 9)

Vi havde også planer om at lave gavepapir af elevernes tryk. Men det blev det ikke til denne gang.

Jeg havde set nogle sjove kravlenisser på Pinterest, Inspireret af dem aftalte jeg med mine elever at de skulle agere kravlenisser. Hver elev fik til opgave at finde eget nissetøj. Jeg har en far i min klasse, der er professionel fotograf. Ham kontaktede jeg for at høre om han ville hjælpe os med opgaven. Han sagde ja.

Opstemte var vi på besøg i hans fotoværksted, hvor eleverne to og to stillede op iført nissetøj og agerede kravlenisser. Det blev nogle helt fantastiske kravlenisser. (låge 4 og 17)

 Der arbejdes, mens resten af klassen kigger på

Eleverne studerer mesterværkerne

Senere agerede eleverne selv fotografer. Vi skulle nemlig lave et fortællespil og i tomandsgrupper gik de på jagt med en Ipad rundt på skolen efter motiver, der kunne bruges til at fortælle historier. 

Klassen valgte i fællesskab 24 billeder, der skulle bruges. 

                                             De 24 fotos til fortællespillet (låge 5)

Jeg havde under et besøg i Berlin passeret en kunsthandel, hvor de skøreste sprællemænd hang
Det ville jeg også prøve sammen med eleverne. Vi fik en fælles brainstorm om hvilke julefigurer/personer, der egnede sig til sprællemænd. Det blev sprællemænd med meget personlige udtryk.
Eleverne fremstillede deres egne sprællemænd. Det skulle være et ark, som modtageren selv skulle samle. Så i kuverten lå der også soldaterben og snor til ophængning. (låge 10)

Der skulle også være ophæng til juletræet. Klassen havde tidligere år lavet julekugler med hamaperler. Denne gang skulle de lave snekrystaller. (låge 21)

Der stryges perleplade

Der pakkes snekrystaller

Der blev lagt vægt på følgende områder omkring mål og kompetencer

Eleven kan fremstille flader/billeder med trykteknikker 

Musik:

Med musiklæreren øvede eleverne et Pyrus-nummer, som blev optaget. Jeg lavede en WIX-side med videoen. I dagens kuvert lå qr-koden, så sangen kunne høres.

Gør julen mere cool......

Der blev lagt vægt på følgende områder omkring mål og kompetencer

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Dansk
Jeg arbejder med ugeskema i min klasse. Eleverne har et skema med forskellige opgaver, som de skal nå at løse inden ugen er gået. De bestemmer selv i hvilken rækkefølge de løser opgaverne. Her kunne jeg undervejs lægge opgaver til pakkekalenderen.

Ikke alle elever laver nødvendigvis de samme opgaver. Da vi skulle have lavet nogle julefortællinger, valgte jeg at gøre det frivilligt at byde ind. De elever, der havde lyst til at skrive en julehistorie til pakkekalenderen tog den opgave på sig og de andre elever arbejdede med en anden tekst. Efter første uge havde vi flere historier at vælge imellem. Historierne blev læst op og de tre bedste gik videre. Disse tre historier blev der så arbejdet videre på. Det blev til tre julekrimier. (låge 8,20 og 23)

En anden ugeskemaopgave var at lave juledigte. Vi skrev en masse juleord op som inspiration. Hvert digt skulle have en sort/hvid illustration

Der foldes julekort med digte (låge 3)

digtsamling om december (låge 15)

Peters Jul blev valgt som oplæsning. Fire piger i klassen havde øvet sig på teksten. Setuppet var meget enkelt. En stol, en oplæser og en mobiltelefon. (låge 16)

Fortællespillet er nu næsten færdigt. Vi har fået syet poser, snoet snore, taget fotos, lamineret ark og klippet ud. Nu mangler vi at skrive reglerne til spillet. Det bliver en opgave i ugeskema. Sammen sætter vi rammen for spillet, så alle kender de fælles regler. Nu skal hver elev komme med sin egen udgave. De bedste bliver udvalgt og så sker frygtelige at lærerinden ikke kan finde bunken med teksterne. Heldigvis har en af eleverne skrevet sit forslag ind på computer. Så Yaacob redder situationen. Nu har vi spillereglerne. Med i kuverten ligger der også en qr-kode, hvor elever fra klassen fortæller hvordan man spiller spillet.(låge 5)

Lodtrækninger i løbet af december

Elevernes forældre er blevet opfordret til sponserere gaver til lodtrækningerne vi har i december. Nogle forældre kan skaffe præmier via deres arbejde. Andre har noget liggende hjemme, som trænger til et nyt hjem:). I løbet af december trækker vi lod om disse præmier. Eleverne trækker lod i klassen på datoen. Vi tager et billede af de indpakkede præmier og ligger på nettet, så man kan gå ind og se om man har vundet. Vi oplevede desværre at få stjålet nogle af vores præmier i klassen på mystisk vis.

Eksempel på en lodtrækning med foto, der blev lagt tilgængeligt på en WIX-side

Quiz

En enkelt af lågerne lavede jeg selv. Det er en quiz med julesange. Eleverne laver quizzen samme dag  i skolen,som deres forældre/bedsteforældre og kan så gå hjem og snakke om hvem, der gjorde det bedst..

I skolen havde jeg lavet en Kahoot og til familierne havde jeg lavet quizzen i Quizpedia

Kort i pakkekalenderen (låge 14)

Alle produkter til kalenderen var produceret.

Næste skridt var at få dem lagt i kuverter med tal på. Klassen blev omdannet til en lille virksomhed, med små værksteder, hvor man lagde produkter i kuverter. Det var vigtigt at få talt op hvor mange, der var. Der blev talt om mange gange.

 Kravlenisser lægges i kuverter

Nøgleringe lægges i kuverter

Nu skulle de samles. Vi havde købt muleposer til at have kuverterne i. Disse blev dekoreret med elevernes underskrifter. Forsiden fik indrammet en firkant med malertape og eleverne skrev med tush deres autograf

Muleposer samles og tælles op.

Eleverne sidder i hestesko i klassen. I hesteskoen fordelte vi kasser fra 1-24. Hver elev tog en mulepose og gik rundt fra 1-14 og samlede kuverter. Ved midterbordet sluttede de af med at binde håndtagene sammen i hver side og sætte en kort med nummer på.

Kasserne klar til at blive pakket.

I gang med at samle pakkekalendere

De færdige eksemplarer begynder at hobe sig op

Det er en festdag når pakkekalenderne deles ud og skal med hjem. Hver kalender har et nummer og vi laver en liste, så vi ved præcis hvilken kalender, der lander i hvilket hjem.

Gode oplevelser:

Når en mor fortæller om hvordan knægten hjælper bedsteforældrene med at få en app på deres mobil, så de kan aflæse qr-koder.

Når klassen modtager et brev fra en bedsteforælder, der skriver at det er første gang i hendes voksne liv, hun har fået en pakkekalender.

At eleverne har en stolthed over deres produkt og snakker om at det skal vi også gøre næste år.

Overskuddet:

Og hvad skal pengene så bruges til?

Vi skal i Djurs Sommerland sammen med en flok forældre og have en dag fuld med sjov, samvær og hygge i juni. Vi glæder os allerede:) 

Quiz i klassen

Jeg har længe gået og taget skridt til at få bragt quiz-værktøjet Kahoot på banen i min klasse. Men det er kun blevet til tanker.
I forbindelse med pakkekalenderen øjnede jeg en mulighed for at få værktøjet i spil. Jeg ville lave en quiz til bedsteforældrene/forældrene og vi skulle i klassen så tage den samme quiz med Kahoot i klassen. Det skulle blive en form for battle mellem eleverne og deres familier.

Kahoot-quizen egner sig bare ikke til at sende ud til pakkekalenderdeltagerne, da det kræver at de skal logge sig ind på samme tid som klassen og de skal kunne se svarmulighederne, som vises på projektoren. Derfor måtte jeg finde et andet quiz-redskab, som egnede sig til en smartphone.

Valget faldt på Quizpedia. Nok mere en tilfældighed, da jeg i desperation ledte på nettet. Men den var let at manøvre i og lave en quiz i.

Spørgsmålene fandt jeg på nettet i de utallige juleqiuzzer, som man kan finde.

Tanken havde jo oprindeligt været at eleverne skulle dyste samme dag, som quizzen kom i pakkekalenderen. Men jeg havde lige overset at jeg var på kursus den dag.
I stedet tog vi quizzen dagen efter. Min bekymring om at eleverne havde smartphones nok i klassen og om de kunne finde ud af at få Kahoot ned på deres mobil, blev gjort til skamme.
Til gengæld drillede netværket og flere af eleverne røg af.

Her tjekkes resultatet på tavlen.

Nu glæder jeg mig til at få afprøvet Kahoot i min undervisning, hvor tanken er at grupper byder ind med svar. Klassen består af 6 bordgrupper, så jeg håber at vi ikke vil opleve at gruppens mobil ryger af nettet.

Vi laver en videovejledning til pakkekalenderen

I en af kuverterne i klassens pakkekalender ligger der et samlesæt til en julekugle. Eleverne har i billedkunst leget med akvarelfarver på akvarelpapir og givet den max gas og store håndbevægelser i processen. Det blev til over 80 forskellige designs. Til dette projekt med julekugler, har jeg kopieret deres sider ud på glat karton, så overfladen skinner en smule. På bagsiden er der blevet kopieret klippestreger til strimlerne. Vi har så lavet små samlesæt med alt tilbehør til at lave sin egen julekugle.

Her et lille udvalg af deres designs og i midten bagsiden med klippestregerne

 Her er den ene bordgruppe i gang med at pakke og instruere hinanden i samlesættet

Til samlesættet har vi lavet en video, hvor fire elever har lavet en vejledning, hvor de viser hvordan julekuglen skal samles. Det er de samme elever, der også pakkede kuverterne. Videovejledningen ligger som en qr-kode i kuverten.

Jeg har optaget på Ipad og samlet de små film i programmet Moviecut på Skoletube.

Siden på WIX kan I se HER

Især to af mine elever viste nye sider af sig selv. En af pigerne er en af de mere stille piger i klassen og nu fik hun mulighed for at vise at hun godt kunne forklare og fortælle. Og en af mine livlige drenge er simpelthen bare så god, når han optræder på film. Han bliver koncentreret og har fuld fokus på opgaven og sin formidling.

Julebingo med læsning

Jeg har lavet en ny udgave af min bingoplade til sommerferien. Nu er den genopstået som en binogplade til juleferien.

Jeg blev inspireret af en kommentar jeg fik herinde.

Så er den klar til at komme med hjem i skoletasken op til juleferien.

Find den HER

Så sparkede vi pakkekalenderen i gang.....

Vi er endelig gået ind i december måned og klassens pakkekalender skal nu stå sin prøve.
Vores skole har fået ny skoleleder og vi havde valgt at invitere ham på besøg for at hilse på ham og give ham en pakkekalender som gave fra klassen. Ungerne var helt oppe at køre, da han kom.
Han åbnede den første kuvert og kunne med det samme se at det jo var to bogmærker, der lå i kuverten. Samtidig fortalte han eleverne at det var lige det han havde brug for, da han læste en masse bøger.
Der er ingen tvivl om at 3.A fik et godt indtryk af vores nye leder:)

Klassen var nysgerrige da skoleleder Anders åbner december måneds første låge/kuvert.

Jeg vil prøve at fortælle lidt om hvordan vi har arbejdet med indholdet i pakkekalenderen. For at det ikke skal blive en for stor mundfuld, får I den i nogle små doser i løbet af december måned. Det har været mit mål at få dækket flere faglige områder. Undervejs har jeg måttet korrigere mine ideer og ambitioner, da jeg har mødt forskellige udfordringer.

Indpakningen:

Alle kuverter er blevet lagt i en mulepose, som blev bundet sammen med knyttegarn og et skilt hvor der stod pakkekalender på. Aarhus kommune har forhandlet sig frem til nogle gode rabatter, så jeg har flittigt studeret, hvad vi kunne bruge til vores kalender.                                                                     Alle elever har lavet et pakkekalenderskilt. Da vi kom op på at skulle lave 62 stk valgte jeg at kopiere deres skilte og laminere dem. Bag på skiltet satte vi en label med et nummer på. Dette nummer har vi brugt til de fire lodtrækninger som vi har i løbet december måned. Gaverne til lodtrækningen er sponsorgaver fra forældrene.

Her er vores pakkekalendere ved at blive samlet.

I hver mulepose er der 24 kuverter. De kuverter har godt nok spændt ben for mig undervejs. Oprindeligt ville jeg have kørt dem igennem vores kopimaskiner med tal, som eleverne havde lavet i et tegneprogram på skolens Ipads. Men efter utallige afprøvninger, måtte jeg kaste håndklædet i ringen og vælge en anden løsning. Ingen af skolens kopimaskiner eller printere ville lade mine kuverter passere.

I stedet blev eleverne sendt ud på skolens område i makkerpar for at lave tal af, hvad de fandt på deres vej.

Tallene blev kopieret over på labels, som eleverne klistrede på kuverter. Her er en gruppe i gang med at sætte labels på kuverterne. Hvis vi laver pakkekalender næste år, vil jeg i gang med at arbejde med tryk på en eller anden måde i stedet for. Så lærer de nogle nye teknikker. Set i bakspejlet krævede det noget mere lærertid at lave kuverterne end jeg havde forudset. Til gengæld var eleverne meget engagerede i processen.

Hvor henter du din inspiration til undervisningen fra?

Jeg er altid på jagt efter gode ideer, som jeg kan omsætte i min undervisning.Netttet er et godt sted at lede, men der er også andre muligheder.

I november og december går jeg ofte på forskellige julemarkeder for at blive inspireret.

Min datter går på  STU-uddannelsen Turmalin på Steinerskolen. I år havde skolen jubilæum og havde derfor valgt at afholde julemarked i Ridehuset i Aarhus.

Her sælger elever, forældre og personale alverdens ting. Jeg faldt over nogle små nisser, som elever nede i indskolingen nemt kan lave og som er et godt ekstra projekt i håndværk og design, her op til jul. De fandtes i mange forskellige afskygninger og her er de tre nisser, som jeg købte med hjem. De er ikke større end en tyk finger.

I dag har jeg været i Kolding og besøgt Julebazaren, som Designskolen Kolding afholder.