Viser opslag med etiketten klasseavis. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten klasseavis. Vis alle opslag

søndag den 8. juni 2014

Instagram prøvet af i praksis

I mandags introducerede jeg ideen med at dele billeder på Instagram for mit team i 1. klasse. Vi fik afprøvet det på deres mobiler og snakket om hvornår der kunne tages billeder og hvad der kunne skrives.
Fredag skulle billederne så vises i forbindelse med den klasseavis, som min klasse producerer om hvad der er sket i løbet af uge. Stor var min glæde da både pædagog Peter og teammakker Stine havde lagt billeder ud på Instagram fra vores undervisning i løbet af ugen.
Billederne kom op via projektoren på whiteboardet og der blev skrevet stikord ved de enkelte billeder.


Eleverne kunne bedre huske, hvad var sket og hvad de havde lavet. Da de gik i gang med deres tekster til avisen, kom de hurtigere i gang. Og det vigtigste er at det er nemt at gå til og nemt at lægge billeder op på.

lørdag den 5. april 2014

Vi laver klasseavis

Jeg synes ikke vi er kommet rigtigt i gang med at skrive og har derfor lavet et nyt tiltag om fredagen.
Vi ser Ultranyt, der er en nyhedsudsendelse på DR3. Klassen får snakket lidt om de nyheder, der er i programmet og hvad man ellers kan skrive om fra ugen løb.
Jeg er meget large om, hvad de kan skrive om og giver lov til næsten alt. De skal bare skrive.

Første gang vi lavde avisen, skrev eleverne med blyant og det duer ikke særligt godt, når det skal scannes på kopimaskinen bagefter. Derfor skriver de nu med kuglepen. Laver de en fejl, streger de bare ud. Skriver det nye ord og skriver videre. De slutter med at skrive eget navn på artiklen.

Artiklerne samles ind og bliver scannet ind som en samlet pdf-fil på kopimaskinen. Der er lidt "sætte-sammen-arbejde" undervejs. Men er ved at finde en struktur med papirer til eleverne, der kan lette min arbejde. Noget med faste skabeloner, de kan skrive i, som jeg nemt kan kopiere.
Avisen bliver uploadet på Skoletube og lagt på Forældrerintra/Elevintra fredag eftermidag.

Alt kommer med. Lige meget hvor meget de har skrevet.

Denne uges avis endte med at se sådan her ud: