Jeg har samlet materialer i to tasker. En til matematik og en til dansk. Taskerne skal bo ude i et skur i skolegården, som SFO bruger.
Taskerne skal reserveres i vores bookingsystem på Personaleintra. Dette i håb om at folk så bedre passer på materialerne.
Jeg har taget udgangspunkt i de lege, der er i den første bog, som kom i forbindelse med starten af Leg på streg.
I hver taske ligger følgende
80 ærteposer i fire farver. Jeg har selv syet poserne, så de passer til 20 ærteposer. De er lukket med velcro og syet i regnstof, så de kan tåle at ligge ude i en våd skolegård.
4 talterninger
20 kegler
2x20 bånd i hver sin farve
to vokalterninger og fire konsonantterninger
plastickasse med asfaltkridt
en bog med lege til matematik og dansk i indskolingen
materialerne er pakket i to store sportstasker, klar til at tage med. Nu håber jeg det bliver brugt:)
Materialerne er en blanding af Leg på streg 1 -sættet fra JI-sport og de materialer min skole fik gratis i september, da jeg deltog i kommunens kursus omkring bevægelse.
De to tasker er første skud på stammen til bevægelsestimerne. Nu skal jeg bare have koordineret med skolens SFO,
Der er udkommet en toer og treer med ideer til Leg på streg. Flere nye lege til banerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar