fredag den 11. december 2015

Vi laver en videovejledning til pakkekalenderen

I en af kuverterne i klassens pakkekalender ligger der et samlesæt til en julekugle. Eleverne har i billedkunst leget med akvarelfarver på akvarelpapir og givet den max gas og store håndbevægelser i processen. Det blev til over 80 forskellige designs. Til dette projekt med julekugler, har jeg kopieret deres sider ud på glat karton, så overfladen skinner en smule. På bagsiden er der blevet kopieret klippestreger til strimlerne. Vi har så lavet små samlesæt med alt tilbehør til at lave sin egen julekugle.

Her et lille udvalg af deres designs og i midten bagsiden med klippestregerne

 Her er den ene bordgruppe i gang med at pakke og instruere hinanden i samlesættet


Til samlesættet har vi lavet en video, hvor fire elever har lavet en vejledning, hvor de viser hvordan julekuglen skal samles. Det er de samme elever, der også pakkede kuverterne. Videovejledningen ligger som en qr-kode i kuverten.
Jeg har optaget på Ipad og samlet de små film i programmet Moviecut på Skoletube.



Siden på WIX kan I se HER


Især to af mine elever viste nye sider af sig selv. En af pigerne er en af de mere stille piger i klassen og nu fik hun mulighed for at vise at hun godt kunne forklare og fortælle. Og en af mine livlige drenge er simpelthen bare så god, når han optræder på film. Han bliver koncentreret og har fuld fokus på opgaven og sin formidling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar