Skole-hjem samarbejde



Det har altid været vigtigt for mig at forældrene har mulighed for at følge med i hvad vi går og laver henne i skolen. Derfor har jeg gennem årene afprøvet forskellige måder at kommunikere med mine forældre på.
Min platform er Forældreintra, hvor jeg bruger flere af de værktøjer, der er til rådighed. Men jeg integrerer også andre værktøjer på siden.
På denne side har jeg lagt ideer og tanker ud om hvordan jeg arbejder på Forældreintra. På min skole har vi ikke nogen regler for hvordan vi skal bruge Forældreintra. Det er op til den enkelte lærer/enkelte team/enkelte årgang at bestemme hvordan Forældreintra skal køre. Vi har kun den regel at vi skal bruge Forældreintra.

Alternativ til Fotoalbum på forældreintra:
Jeg har i mange år brugt fotoalbummet på Forældreintra flittigt. Men i løbet af det sidste år har jeg kunnet mærke at det tager for lang tid. først skal jeg downloade billederne til computeren. Derefter minimerer jeg billederne i Picture Manager. Hvis jeg ikke minimerer billederne kan jeg kun lægge 3-4 billeder ind ad gangen i fotoalbummet. Til sidst uploader jeg billeder i fotoalbummet. Det tager simpelthen ALT for lang tid.
Jeg er på Google+, hvor mine fotos fra min mobil og Ipad automatisk bliver uploadet. Herefter kan jeg gå ind i Google Fotos, hvor jeg kan samle udvalgte fotos til et album. Det enkelte album har et link. Linket sætter jeg ind på en side i et Google dokument. Dokumentet ligger på Forældreintra under genveje som klassens fotoalbum. Tjek et eksempel HER 
Nu har jeg fundet et alternativ, der sparer mig tid og giver mine forældre et bedre produkt.


Jeg har prøvet at lave en ThingLink, hvor I kan se hvordan Forældreintra-siden er bygget op for min klasse. Tryk på billedet for at aktivere det.

 Når du trykker på den røde cirkel, kommer der lidt info omkring punktet.

 Når du trykker på den grønne cirkel, kommer der info og et link omkring punktet







Jeg har en forkærlighed for Skoletubes værktøjer. Hvor jeg i starten af min skole-it-karriere havde travlt med at skulle prøve alt muligt af og efterhånden var registreret som bruger på masser af sider, portaler og værktøjer. Har jeg måttet sande at der ikke tid til at lege og eksperimentere mere i samme grad. Det er mere vigtigt at bruge værktøjer, som vi som skole har adgang til og som også kan bruges både i åbne og lukkede fora.
Her passer Skoletubes værktøjer godt ind.
Her på siden vil jeg præsentere forskellige værktøjer og hvordan jeg bruger dem i mit skole-hjem-samarbejde.



Der kommer løbende mere her på siden......

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar