onsdag den 30. december 2015

Nytårstaler for tredje gang

Endnu en gang skal vi prøve kræfter med nytårstaler.
Jeg smugstartede lidt i den sidste uge inden juleferien. Min inspiration stammer fra Cool It, der sidste år havde et indlæg om nytårstaler.

Ugen før juleferien fik alle elever et lille hæfte, som skulle med hjem. Det er en hjemmeopgave, som de skal lave sammen med deres forældre. Hæftet skal fyldes med stikord til deres nytårstale.





Samtidig blev de bedt om at se deres gamle nytårstaler fra 1. og 2. klasse. De var gemt på Skoletube. Inden vi så dem, havde vi en brainstorm i klassen, hvor vi snakkede om hvad de skulle lægge mærke til, når de så de gamle nytårstaler. Vi samlede alle deres råd på tavlen.


Det er ikke altid at det går som smurt. Denne dag havde vi problemer med at få åbnet nogle af deres nytårstaler og nogle af nytårstalerne havde en meget lav lyd. Vi arbejdede på skolens chromebooks og da jeg afprøvede lyden på min egen computer, virkede lyden fint??
Ja det er ikke altid at jeg kan blive klog på skolens netværk og maskiner. Men vi klør på alligevel.

Det lyttes og kigge på gamle nytårstaler og læreren kommer og generer ved at tage billeder

Det var sjovt at høre eleverne kommentarer, da de genså deres taler. Og mange af dem havde klare mål til den nye tale.
" Jeg skal blive siddende, når min tale er færdig"
"Jeg sidder hele tiden og roder i mit hår"
"Min tale er meget kort"
"Jeg skal tale højere næste gang"
"Jeg skal øve mig mere på talen, så jeg ikke kigger ned i papiret hele tiden"
"Næste gang skal jeg have pænt tøj på"

Nu glæder jeg mig til at vi skal i gang d. 4. januar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar