fredag den 21. august 2015

Demokrati i 3. klasse

Udenfor min klasse har vi haft udfordringer med at holde styr på overtøj og sko på gangen. I klassen har vi nemlig ikke udesko på. En af eleverne havde en ide med at vi kunne sætte en skoreol op. Jeg opfordrede hende til at tage ideen med, når vi havde klassemøde om fredagen. Her forelagde hun sin ide (som hun faktisk havde fået af en klassekammerat) og de andre i klassen bakkede ideen op. Jeg foreslog at de kunne skrive et brev til ledelsen om klassens ønske. Tre elever blev valgt til brevskrivning og de gik straks i gang. Men Sofie mente at det gik da alt for langsomt. Hun kom hen og spurgte om de ikke bare kunne gå ned og spørge. ØH.. jo det kunne de da godt. Som sagt så gjort. De drønede ned til skoleleder Finn og spurgte og han lovede at give svar tilbage senere.
For at bakke op omkring elevernes initiativ, var jeg på skoereol-jagt for at finde nogle muligheder, som ledelsen måske kunne acceptere. Det skal helst være billigt og flytbart. Ikke noget nyt under solen her. Mit forslag til skoreol sendte jeg så til ledelsen.
Og den gik igennem:)

Jeg kunne fortælle klassen at deres forespørgsel om ny reol var blevet bevilget. Så nu har vi fået skoreoler på gangen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar