torsdag den 4. december 2014

Billedkunstoplæg på en ny måde for mig

Jeg kan godt lide at lede på nettet efter inspiration til min billedkunstundervisning på 2. årgang. Jeg er især glad for Pinterest, hvor jeg kan finde meget inspiration.
Jeg leder ofte efter andre læreres blogs, hvor de lægger undervisningsideer ud til os andre.

Snowmen at NightJeg har fundet flere ideer hos frubilledkunst.dk. Jeg faldt blandt andet  over et forløb med snemænd og endte med at købe hendes lille bog gennem Saxo. Hæftet er en e-bog og koster 15 kr. Ikke nogen formue.

Samtidig søgte jeg videre på snemænd på Pinterest og her dukkede der en videovejledning fra en amerikansk lærer Katerina Kyriakakis, der viste og fortalte hvordan man kunne lave et billede med snemænd. Hendes billede var inspireret af den amerikanske bog Snowmen at night.

Jeg valgte at bruge hendes vejledning som opstart til vores snemandsforløb. Eleverne fik at vide at vi skulle se en kort vejledning om at lave snemænd og at videoen var lavet af en amerikansk lærer. Hun fortalte på amerikansk og de forstod sikkert ikke hvad hun sagde. Men de skulle prøve at opfange så meget som muligt. Bagefter så vi den sammen uden lyd og jeg stoppede forskellige steder, hvor vi havde fælles snakke om hvordan billedet blev skabt.



Til sidst lavede vi alle hver især vores eget snemandsbillede og fulgtes ad. Der blev snakket om lys og mørke. Hvordan man får en måne til at skinne på snemændene og hvordan skyggerne falder. Til sidst åbnede jeg op for at de kunne dekorere snemændene efter egne ideer.

Det kom der nogle meget flotte snemænd-billeder ud af som nu pynter oppe på gangen og i et af klasselokalerne.
Det at få processen op på storskærm var meget virkningsfuldt og gav en fælles oplevelse for eleverne. Jeg håber at jeg falder over flere små forløb som denne.
Jeg har to livlige 2. klasser og der har jeg brug for nogle forløb, der er meget strukturerede og målrettede for at holde dem fast i processen.

Filmen vi så var denne:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar