lørdag den 1. november 2014

Julekalender til forældre

Jeg har med min tidligere klasse lavet julekalender til forældrene i programmet WIX, hvor jeg var stærkt inspireret af at oplæg i SKOLETUBE.
Men det tager tid at lave siden hvor billederne er links ind til eksempelvis fotos, video, lydoptagelser etc. Min udfordring var også at jeg måtte ind hver morgen for at gøre den næste låge tilgængelig.

Så jeg har været i tænkeboks på hvordan jeg kunne gøre det lettere for migselv. Og måske har jeg fundet en løsning.

Jeg har oprettet en blog i Blogger i  Dynamisk Views med layout i røde nuancer (for at være lidt juleagtig) Jeg har kunnet oprette samtlige indlæg og sat dato ind med hvornår de skal udkomme. Lige nu er det tomme indlæg. Men i løbet af november vil de begynde at blive fyldt op. Tanken er at sætte et lille slideshow ind på tre slides. En forside med dagens dato på, et julebillede og enten en video, hvor en elev læser sin julehistorie op eller en lydoptagelse.


Hvad skal der så puttes ind?
Ja i disse genbrugstider har jeg valgt at den julekalender, som vi er i gang med at producere til at hænge i klassen kan genbruges. Eleverne er i gang med at lave tallene og skal snart i gang med tegningerne.




Jeg har 24 elever i klassen og de har hver fået et tal mellem 1 og 24. Omkring hvert tal har de lavet rum som de har fyldt med doodles eller små juleting


Der har været stor koncentration undervejs og jeg glæder mig til at få dem hængt op i klassen. Når de er færdige med deres taltegning, skal de i gang med juletegningen. Jeg har endnu ikke besluttet mig for om det skal være en digital tegning eller i hånden. Vi får se.







I dansk vil vi i løbet af november måned lave julehistorier, som eleverne skal have indtalt på lyd eller video. Det foregår i vores "skrivestund"-timer, som vi har fast hver uge.

I vil kunne følge projektet her på siden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar