onsdag den 22. oktober 2014

Vikarplan til billedkunst på video

Jeg har tidligere prøvet at lave vikarplaner på video til min klasse. Denne gang har jeg lavet en til billedkunst, hvor jeg viser hvad klassen skal lave.
Tanken var at det var hurtigere at vise det end at sidde og skrive til vikaren.
Jeg har taget filmen nede i billedkunstlokalet med materialerne. På den måde fik jeg lavet filmen og samlet alle materialerne til undervisningen i et hug. Alt ligger nu klar til vikaren på hylden.
Filmen er blevet taget i et hug uden redigering. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for da jeg ville overføre filmen fra min Ipad til skoletubekanalen opstod der en timeout under validering og jeg kunne ikke komme på nettet. Så jeg måtte op og finde et kabel for at få overført filmen.

Nu håber jeg at vikaren kan finde ud af det i morgen:)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar