fredag den 14. november 2014

Hvordan det gik i løbet af ugen


Eleverne har været meget optaget af at skrive historier og det har lettet processen at de har skrevet løs i deres hæfte. Mange elever oplever at de har nemmere ved at skrive løs, når de skriver i hånden og ikke skal lede efter tasterne på tastaturet. Samtidig skal de ikke vente på at maskinen skal starte op og krydse fingre for at skolens netværk fungerer.

Eksempler på elevhistorier i deres hæfter

Men undervejs i forløbet er vi stødt ind i forskellige udfordringer. Nogle elever skriver meget lange tekster og hvis børnestavningen er meget "enkel" kan de have svært ved at læse, hvad de har skrevet. For nogle af eleverne måtte vi have gang i klassens ubuntu-maskiner for at renskrive deres historier sammen med dem.

Der skulle øves på teksterne og her havde jeg flere diskussioner om hvor meget der skal øves. "Jamen jeg har læst den én gang igennem, er det ikke nok? "Nej" måtte læreren så svare tilbage. Og så måtte de på den igen.

Jeg har haft klassens pædagog med i flere af timerne. Han har brugt en enkelt Ipad til at optage deres historier. Vi har haft et system med at de elever, der skulle øve sig på teksten, sad ude på gangen i et indelukke og øvede. I grupperummet ved siden af sad pædagogen Tobias og optog historier sammen med et par elever. Han hentede derefter elever ind efterhånden. Det var en kæmpe hjælp at han var med i optagefasen.

En anden udfordring er at få eleverne til at tale højt nok, når vi optager. Vi har ikke mikrofon til Ipaden. Nogle af indspilningerne er lige lave nok. Men jeg håber at det går.
Vi mangler stadig fire lydoptagelser og der vil jeg koble min egen mikrofon til i håb om at lyden bliver mere tydelig.

Der øves på historierne ude på gangen. Eleverne hjælper hinanden

Der tegnes billeder, der passer til elevernes historier




Ingen kommentarer:

Send en kommentar