fredag den 22. august 2014

Blog i madkundskab 7. klasse

Jeg har været så heldig i år at få min gamle klasse i madkundskab. Klassen har været vant til at vi har eksperimenteret med brug af it på forskellig måde.
Jeg har tidligere brugt ugeplaner i klassen, så eleverne kunne være på forkant med hvad der skulle ske i undervisningen.
Men klassen bruger ikke mere ugeplaner og derfor har jeg måtte nytænke lidt.

Det blev til at jeg har oprettet en blog til mit madkundskabshold i Blogger. Jeg har valgt Blogger fordi det ikke kræver så meget at starte en blog op. Som skabelon har jeg valgt Dynamic Views, der er meget enkel i sin opsætning.

Formålet er at eleverne kan tjekke bloggen for at se hvad der skal ske næste gang vi har madkundskab. Samtidig kan forældrene følge lidt med i hvad vi går og laver.
Jeg har lagt klassens emneplan ud som et link til et Google dokument. Dokumentet er dynamisk. Det betyder at jeg løbende kan justere. Der sker altid ændringer i løbet af et skoleår.
De opskrifter vi arbejder med bliver også lagt på bloggen som et dokument. Så kan en opskrift aldrig blive væk og jeg kan slippe for at kopiere til elever, der "lige" mangler den der opskrift til....

Tryk på billedet for at se bloggen

Jeg har en drøm om på sigt at arbejde med flipped classroom. Hvor eleverne har måske set en video inden undervisningen. Eller har skulle besvare nogle spørgsmål inden undervisningen.

Lige nu lægger jeg lidt billeder og video ud. Men glæder mig til at prøve forskellige ting af.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar