fredag den 13. juni 2014

Boghylde på Calameo endte med at blive en stak bøger på iSSUU



Jeg fik en ordentlig nedtur i dag. I forbindelse med vores små bøger til 0. klasserne havde jeg lavet en offentlig kanal på Skoletube, hvor alle elevernes bøger skulle ligge. Jeg havde lagt min egen klasses bøger ind og skulle i gang med klasse nr. to. Stor var min forbavselse, da bøgerne dukkede op som røde PDF-filer istedet for bøger. Og når jeg så trykkede på pdf-filen, så blev den downloadet i stedet for at blive åbnet. Det duer bare ikke til mit projekt.


 Jeg skrev til Skoletube og de var hurtige til at give mig svar. (Det er de meget ofte og det er noget jeg sætter pris på at hjælpen er nær, når det driller).
Skoletube er ved at ændre nogen ting og det indebærer bl.a. at den PDF-player som de har brugt, ikke skal bruges mere. Så nu kan jeg ikke vise PDF-filer som bog mere. Og det er jo det jeg vil.
Gik på nettet for at finde nye muligheder og har valgt at prøve Calameo, der giver mig mulighed for at vise mine pdf-filer som bøger på boghylder. Det kan jeg godt lide. Har fået lagt de første fire bøger ind og skal i nærmeste fremtid have lagt de sidste otte bøger ind. Men træerne vokser vist ikke helt ind i himlen. Der dukker reklamer op i bunden af bogen, fordi det er et gratis site jeg bruger. Øv det er stadig ikke helt godt.

Det her bliver en hel føljeton. Da jeg stadig ikke var helt tilfreds har jeg i stedet for lagt bøgerne ind på sitet iSSUU.
Her kan man samle bøgerne i stakke. Det er meget nemt at uploade bøgerne og arbejde i programmet. Nu håber jeg at der ikke dukker en masse reklame op, når man går ind på siden.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar