onsdag den 25. maj 2016

Elever laver materialer til klassen (læseteater)

En af mine piger havde brug for en udfordring. Jeg besluttede derfor at hun skulle producere/skrive klassens næste læseteaterstykke.

Klassen abonnerer på Kids News og her fandt jeg et læserbrev fra en dreng, der var forelsket i en fra sin klasse. Min elev fik opgaven at læse læserbrevet og brevkassens svar til denne dreng.

Herefter skulle hun skrive et læseteaterstykke, hvor drengen prøvede at følge et af de råd, som han havde fået. Der skulle være fire roller i stykket. Stykket blev skrevet i Google Drev og delt med mig. Jeg rettede stavefejl bagefter.

Her er hendes læseteaterstykke, som hendes klassekammerater, skulle arbejde med ugen efter.



Jeg har fat i noget her, for mange af eleverne bød ind og ville gerne lave nye manuskripter. De bliver sat sammen i tomandsgrupper. I første omgang redigerer jeg ikke i stykkerne. Men på sigt vil jeg gerne have klassen til at komme med respons til forfatterne om hvordan de kan gøre stykket bedre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar