tirsdag den 12. januar 2016

Det gamle Egypten med Kahoot

I 3. klasse arbejder vi med det gamle Egypten i historie.
Vi bruger fagportalen historiefaget.dk. Noget af en udfordring for mig. Det er svært for mine elever at finde rundt på portalen og vi bruger for meget tid til at hente, komme på og af og aflevere maskinerne. I stedet har vi den slået op på projektoren og jeg har printet dagens tekst ud til eleverne to og to.

I dag læste vi om hverdagslivet i Egypten. Jeg læste teksten op, så jeg var sikker på at alle havde hørt/læst teksten. Nogle ord blev forklaret undervejs. Hver gruppe fik herefter hver sit afsnit, som de skulle læse op i gruppen og finde to spørgsmål til. Hvert spørgsmål skulle have tre svarmuligheder.
Jeg kom rundt i grupperne og skrev deres spørgsmål ind i en fælles Kahoot. Vi sluttede herefter med at lave en quiz på elevernes egne spørgsmål.


Det kræver lidt at styre en Kahoot samtidig med at man skal filme:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar