Når man bliver klogere i løbet af en skoledag

I dag mærkede jeg på den hårde måde, hvor forskelligt det kan gå med sin undervisning, når man griber sin undervisning an med for store ambitioner.

I håndværk og design skulle jeg have et ny gruppe elever og introducere dem for symaskinen og dens muligheder. Vi har fået suppleret vores symaskinepark med seks nye maskiner fra Brother og resten af vores symaskiner er Bernina.
Jeg havde et hold på 16 stk. Så jeg mente at de selvfølgelig skulle have deres egen symaskine at arbejde med. Normalt sidder de sammen to og to, når vi gennemgår trådningen af en maskine.
Det skulle jeg aldrig have gjort. For det første skulle de to typer maskiner ikke trådes på samme måde og samtidig havde jeg et hold elever, der ikke havde arbejdet med maskinerne før. Jeg lå simpelthen vandret i de tre lektioner, da symaskinerne undervejs drillede på grund af de sædvanlige begynderfejl med ikke at sætte symaskinefoden ned, at tråde forkert, en nål der knækker osv. osv.

Men så var jeg så heldig at vi kører alle 4. klasser igennem om torsdagen. Først A+B de første 3 lektioner og bagefter C+D de næste 3.

Da jeg skulle i gang med det nye hold i 4. lektion, skiftede jeg taktik. Nu skulle de arbejde sammen to og to om en maskine og alle elever skulle arbejde med den samme type symaskine. Nu skulle jeg kun forholde mig til 8 symaskiner og eleverne hjalp hinanden. En kæmpe forskel.

Da de skulle prøvesy på maskinen, efter de havde trådet den, blev den ene makker sat i gang med at klippe stof ud, der skulle stives med noget vliseline, som de skulle stryge på. Imens kunne makkeren teste symaskinen. Når den ene blev færdig med at stryge vliselinen på stoffet, skiftede de.

På andet hold nåede vi at komme igang med at dekorere deres stof. Koncentrationen var stor.