torsdag den 26. juni 2014

Evaluering af vores it-forsøg på min skole

Jeg har skrevet et indlæg på min skoles PLC-Portal, som jeg også gerne vil dele med jer. Det handler om evalueringen af vores lille it-forsøg, der kørte de sidste par måneder op til sommerferien.

Fire klasser på 1. årgang har deltaget i et lille it-forsøg.
Projektet hentede inspiration fra en lærers skolebesøg i London, hvor hun oplevede hvordan indskolingsklasser havde få devices (fire Ipads og fire netbooks) i hver klasse fast og hvordan disse kom i spil i forskellige fag og på forskellige måder.
På skolen fik hver 1. klasse fire MiniIPads og fire Ubuntu-maskiner til rådighed. MiniIPads boede i sit faste skab på Læringscentret og blev hentet frem og tilbage dagligt. Ubuntu-maskinerne boede i klasserne og var lås inde efter skoletid. I hver klasse fik lærerne en kabelrulle, så Ubuntu-maskinerne ikke løb tør for strøm i løbet af undervisningdagen.
Hver Ipad fik installeret nogle apps, der skulle dække forskellige fags behov.
I forbindelse med forsøget lavede vi et arbejdspapir, hvor vi skrev om hvilke mål vi gerne ville nå

Nu lakker skoleåret mod enden ligesom vores it-forsøg. Vi har været i gang i omkring 2 måneder. Der har været udfordringer, pædagogiske overvejelser og andet undervejs i forløbet. Vi har valgt at vise nogle små videoindslag, hvor forskellige lærere på årgangen fortæller om deres personlige oplevelser med vores forsøg og samtidig har vi prøvet at samle op skriftligt også.






Hvordan gik det med vores mål for forsøget?
  • Nærhedprincippet fungerer. Når du har dine devices i nærheden, gør du mere brug af dem i dagligdagen
  • Nyhedens interesse falder. I stedet for at eleverne "kommer op at køre" fordi vi skal arbejde med it, oplevede vi at eleverne begyndte at opfatte vores ipads og ubuntu-maksiner som et af flere værktøjer at bruge i klassen
  • vi oplevede at især brugen af Ipads blev markant anderledes. Flere fag kom på banen. Herunder kristendom og billekunst. Der blev eksperimenteret med antal af ipads i undervisningen. Det var hurtigt at lave aftaler indbyrdes om lån af hinandens ipads. Men vi ville gerne have haft dem endnu mere i spil i fagene. Men vi har set potentiale i brugen.
  • Flere tog ansvar omkring at hente og bringe ipadsene til undervisningslokalerne om morgenen. Der var altid strøm på dem, når de skulle bruges.
  • Vi blev bedre til at videndele. Især havde vi et vellykket projekt, hvor vi skulle lave bøger til de kommende 0. klasser om hvor det var godt at være på vores skole. Vi arbejdede forskelligt, men var gode til at gøre brug af hinandens viden. Vi håber meget at det bliver en ny tradition på skolen at 1. klasserne skriver bøger til de nye 0. klasser.
  • Der var store udfordringer med skolens netværk og Hotspot. Ubuntu-maskinerne kom aldrig ordentligt op at køre, fordi vi oplevede at maskinerne ikke kunne komme på netværket. Hvilket gjorde at eleverne spildte tid på at logge på igen og igen.
  • Flere fag kom i spil. Bl.a. havde vi besøg fra "De 32" fra Center for læring. Han kørte et forløb i billekunst i tre af klasserne. Her blev appen Sketch Book Express brugt.
  • Matematik gjorde især brug af træningsapps i undervisningen. Brugen af ipads var motiverende for eleverne i disse timer.
  • Nye apps kom på banen og skolens MiniIpads har nu et større udvalg af apps til brug især i indskolingen.
  • Der opstod et samarbejde på tværs omkring vores billedkunstprojekt. Elevernes figurer blev brugt som figurer i Puppet Pals, hvor eleverne kunne lave små teaterstykker i dansk. Det har faktisk et navn. Nemlig Ipadsmashing.
  • Der er udfordringer, når man deler ipads. Hvordan lukkes en app, så den næste bruger ikke kommer ind på den forriges ting?
  • Det tager tid at lægge apps ind på hver enkelt ipad.
Udfordringer:
  • Et ringe netværk på skolen, der giver bøvl, når vi skal bruge Ubuntu-maskinerne og MiniIPads, når vi skulle bruge Hotspot
  • Brug af tid på at lægge apps på maskinerne
  • Opstartproblemer med at få strøm til Ubuntu-maskinerne i klasserne
  • Hvilke apps egner sig til indskoling og til ipads, der skal deles med andre?
Hvad nu på skolen?
Kufferterne til skolens MiniIPads er blevet nummerede og hver MiniIPad har sin faste plads i kufferten. Det har vi oplevet som en stor hjælp i dagligdagen, når elever skulle bruge den samme ipad igen. Det har også være lettere at pakke sammen fordi man kunne se hvilke ipads, der manglede.
Efter sommerferien vil der ligge to kabler i hver kuffert, der gør det muligt for jer at vise indholdet på vore MiniIPads på projektoren.
20140626_16071720140626_143248
Der er kommet flere apps på MiniIpads især til brug for indskolingen.
I kan finde en oversigt over de apps vi har på PLC-portalen HER

Vi håber I finder lige så stor fornøjelse af at bruge især vores MiniIPads. Og trods bøvlet med Ubuntu-maskinerne og skolens netværk, ser vi lys for enden af tunnellen, når vi får nyt netværk op.

Mange hilsner
lærerne i 1.E, 1.D, 1.B og 1.A

Ingen kommentarer:

Send en kommentar