torsdag den 10. april 2014

Dansk i skolegården

Mine seje elever var ude og lufte dansk-talenterne på vores A-dag i dag.

Jeg havde lavet to forskellige bevægelsesforløb.
Min forberedelse bestod i at få skrevet bogstaver på en masse mælkelåg. Samt få lavet sætninger i plasticlommer

Bogstav- og ord-jagt:
Eleverne skulle første lægge bogstaverne i enten en vokal-spand eller en konsonant-spand.


Når alle mælkelåg var fordelt blev klassen delt op i 3-mandsgrupper. Hver gruppe fik et fast sted og et skolegårdskridt udleveret.
Nu skulle de på skift hente enten en et vokal-låg eller et konsonant-låg. De to andre i gruppen skulle så prøve at lave så mange forskellige ord med mælkekågene. Ordene blev skrevet på asfalten.

Alle var aktive og intensiteten var høj.



Læs og skriv i skolegården:
Jeg havde klippet en kendt tekst op i sætninger og placeret dem rundt om skolegårdens lille fodboldbane. Eleverne blev udstyret med en skriveplade, en blyant og linieret papir. Nu gjaldt det om at komme ud og få læst en sætning og komme hjem igen og få den skrevet på papiret.
Nogle elever oplevede at det ikke altid er nok at være hurtig. For så kan man få mange fejl:(


Ingen kommentarer:

Send en kommentar