søndag den 8. juni 2014

Brainstorm med bevægelse

Jeg er begyndt at lave brainstorm i min 1. klasse efter et enkelt princip.
Klassen er inddelt i grupper. Hver grupper har post its-blokke liggende. På tavlen har jeg sat et karton op til hver gruppe. Nu gælder det om at klistre gruppens karton til med post its. På hver post it er der en ide skrevet på.
Hver elev skriver sin ide på en post it. Løber op til tavlen, sætter sin post it fast og løber ned for at lave en ny. Det har skabt et flow i klassen, når vi arbejder på den måde. Eleverne går ikke i stå nede på sin plads. De bliver motiverede og engagerede. Nogle gange står de oppe ved deres karton og tjekker ud. Hov den ide har vi allerede, jamen så klistrer jeg bare min post it på den ide, der er magen til min.
Kan varmt anbefales.
Når brainstormen er slut. Kan kartonen med alle ideerne komme tilbage til gruppen og der kan arbejdes videre i processen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar