mandag den 13. januar 2014

Lærerfilm om dyr

I efteråret havde årgangen et forløb omkring fagbøger. Alle elever skulle skrive om et dyr og for at udfordre os selv, besluttede vi os for at lave en WIX-side, hvor vi lærere havde hver vores lille video, hvor vi fortalte om et bestemt dyr.
Vi fandt i fællesskab fire dyr. Hver lærer var ansvarlig hver sit dyr og vi hjalp med at filme hinanden. Det skulle ikke være fancy på nogen måde.
Strategien var at vi optog hinanden med mobil. Oploadede vores film til Skoletube (Der findes en app til brug til Iphone og Ipad.  
Jeg samlede så de fire film i en WIX, som blev brugt i undervisningen til inspiration. Eleverne valgte et af de fire dyr og skrev deres egen bog om dyret.
Det var sjovt at møde elever på gangen, der stoppede mig for at fortælle at de havde set mig på en film i klassen. Og med nogle af eleverne fik jeg en snak om det dyr, jeg havde fortalt om. Det var lidt interessant at finde ud af hvor meget de kunne huske.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar